KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

148 fordringerne, men ikke desto mindre maa man dog anse det for højst betænkeligt at betro menneskers liv eller helbred til personer, der staar paa et saa lavt trin i hen­ seende til kundskab og duelighed, saa at akademiet kunde ønske en lignende bestemmelse, som den i den tyske for­ ordning, at kandidater med tredie karakter kun maa prak­ tisere under tilsyn af en autoriseret læge med 1. eller 2. karakter. i A f denne indstilling ser man, at akademiet selv var paa det rene med, at der var nogle mangler. Med hensyn til det første punkt havde man vist handlet klogere ved at forlange præliminærexamen, hvilket man nok kunde have overladt til universi­ tetet, idet man jo aldrig havde tænkt paa, at studenterexamen skulde afholdes ved akademiet, og altsaa behøvedes det heller ikke for præliminær- examens vedkommende. Punkt 2 er ret ligegyldigt, og punkt 3 er lidt mærkeligt, da man skulde tro, at indfødsret var ganske nødvendig for at opnaa embede, og hvis det var tilfældet, kunde det være ret ligegyldigt, om der paa examensbeviset stod, at kandidaten var mere eller mindre skikket til embede. Udlændinge har altid haft ret til at prak­ tisere her i landet, naar de havde dansk examen, og først i 1840 bestemtes, at kun de, der havde første karakter, havde denne ret, hvilket gælder den dag i dag. Mere interessante er bemærkningerne om klinisk undervisning og forslaget om at oprette klinisk undervisning paa de militære hospitaler, som virke­ lig tildels egnede sig bedre dertil end Frederiks hospital, idet der paa dette kun optoges akute sygdomme og kun voxne samt ikke patienter med veneriske sygdomme, medens de militære hospitaler havde alle slags patienter, om end det overvejende antal af syge var unge mænd. — Endelig viser det