KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

140 Han vilde meget gærne have, at de, der ikke var studenter, skulde tage en forberedelsesexamen, hvis karakter blev taget i betragtning ved hovedexamen. Christian Fenger, der var generaldirektør, inden skrivelsen afgik fra kollegiet, gør opmærksom paa flere ting, som man bør erindre, hvor ønskeligt det end kunde være, at alle embeder i lægefaget kunde besættes med akademiske borgere: Han minder om, at akademiet har virket ud­ mærket i 45 aar, landet har faaet duelige læger og universitetet sine dueligste lærere, saasom Skielde- rup, Schumacher og Herholdt. Saxtorph var kirurgisk kandidat ved akademiet, inden han blev medicinsk kandidat ved universitetet. Callisen og Tode (og han kunde have tilføjet Herholdt), som var profes­ sorer ved universitetet, var ikke akademiske bor­ gere. Han forsvarer dernæst de unge reservekirur­ ger som lærere og fremhæver som exempler Skielde- rup og Henck. Dernæst tror han, at rivaliteten mellem to læreanstalter er heldig. Endvidere kom­ mer han ogsaa ind paa krigsforhold men tilføjer tillige, at i de mindre kirurgiske embeder paa Island og flere steder mangler der endnu trods den store tilgang af kirurgiske studerende tilgang ved vakan­ cer, og hvad vil følgen blive, hvis kun akademiske borgere faar adgang til embeder? Krænkende vilde det være, om der gaves et lovbud, som om faa aar maatte hæves, som det havde været tilfældet i Wien. De akademiske borgere burde have forret til tidligere befordring og de burde have eneret paa fysikaterne. Withusen og Adolph Callisen udtaler sig lige­ ledes imod Bangs forslag, og den sidste oplyser, at det er urigtigt, naar det paastaas, at der paa kirur­ gisk akademi ikke læses over medicinske syg