KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

139 lære om fruentimmersygdomme i den senere tid har gjort i udlandet, hvorved foruden det ældre bekendte kejsersnit muligheden af hidtil ukendte operationer saasom at udtage fosteret, hvor det har befæstet sig udenfor livmoderen i underlivet, at udtage æggestokken, selve livmoderen osv. er godtgjort, og hvilke stundom er blevet kronede med det heldigste udfald, cheflægeposten i dette fag i fremtiden ikkun med føje kan anbetros en anatomico-chirurgo & quidem consummatissimo, det falder vel af sig selv i øjnene. Muligheden er given, at stiftelsen her i staden af nødven­ dighed maatte gaa ind som saadan efter exemplet af de i London og flere steder nedlagte, fordi disse er befundne omsider at blive en focus for den ondartede barselfeber, som aarlig tiltog, indtil de til optagelse berettigede fordeltes hos jordemødre eller i private huse. Dette vilde ikke medføre væsentligt tab for de studerende, kun kliniken vilde derved blive aldeles ambulatorisk. De øvrige kirurger i kollegiet var i det væsent­ lige af samme mening. Stabskirurg Tønder udtalte dels sin bekymring over, at man vilde føre den udmærkede læreanstalt tilbage til de tider, da den kun var et theatrum anatomico-chirurgicum, dels paaviste han vanskeligheden ved at skaffe kirurger under krigstid, hvis man kun vilde have studenter til at studere kirurgi. Han gjorde rede for, hvad der vilde være brug for og fremhævede navnlig, at i den sidste krig var antallet af kirurger i de lavere klasser steget til over 300, og det vilde man umulig kunne skaffe, naar man kun vilde have studenter. Han havde i de senere tider ikke ansat saa faa studenter som kompagnikirurger, men kun i Køben­ havn, da ingen vilde til andre steder, men i det hele var han aabenbart ikke saa fornøjet med dem som med de ustuderede, fordi studenter — vel ikke alle, men nogle — ikke vil finde sig i den nødvendige subordination eller bekvemme sig til alle de forret­ ninger, en kompagnikirurg skal og maa udføre.

1