KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

134 ventning, og han stiftede det Josephinske akademi — han kunde have tilføjet til tak for Brambillas behandling af hans øjensygdom1) — og derved forsynedes hæren og landet med udmærkede læger. Har vort omtrent samtidig oprettede kirurgiske akademi opfyldt sin bestemmelse at forsyne hæren og landet med duelige læger, der baade kan behandle ind­ vortes og udvortes sygdomme? Naar de med tredie og de maadelige fra ældre tider med anden karakter fra­ regnes, har akademiet dimitteret c. 500 duelige subjekter, deriblandt 5 af fakultetets 7 docenter, 2 ved Kristiania universitet og 1 ved Kiels. Preussen er i dobbelt henseende mærkeligt. Frederik den anden fandt, at universiteterne ikke kunde skaffe ham saadanne læger, som han ønskede, og han stiftede derfor en kirurgisk læreanstalt, og den svarede til forvent­ ningerne. For faa aar siden blev der i Berlin selv op­ rettet et universitet. Mange gjorde sig umage for at faa det kirurgiske institut forenet dermed, men efter moden overvejelse, grundet paa flere aarhundreders erfaring i forskellige lande, vedblev dette at virke til gavn for staten uafhængigt af universitetets nye medicinske fakultet. I Busland blev et kirurgisk akademi oprettet, og nu kan dette uhyre rige og dets store armeer forsynes uden længere at trænge til udlændinge. I Sachsen er den kirurgiske læreanstalt blevet gen­ stand for fornyet beskyttelse. Hvoraf kommer det, at akademierne blomstrer overalt, medens ældgamle agtede læreanstalter gaar til­ bage? Akademierne er befriede fra de lænker, der fra ældre tider paa forskellige maader holder falkulteterne bundne. For ikke saa mange aar tilbage maatte medici ved vort universitet endnu tage teologisk attestats. I vor tid op­ levede man, at en mand som H. Callisen ikke kunde blive consistorialis, langt mindre rectoralis for nogle formali­ teters skyld. Af samme aarsag blev Vahl ikke s ø g t af universitetet, uagtet han af hele Europa efter Linnés død var anerkendt som den første botaniker. Fakultetet tør ikkun admittere subjekter, der har examen artium, philolog. og philosoph. De under en

!) II. del s. 30.