KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

133 man ikke kan lægge vægt paa, men fremhæver dog, at i Frankrig er skismaet hævet »og aldrig blomstrer disse videnskaber som nu.« »I det visse haab, at det samme vil ske hos os, naar skillevæggen er nedbrudt, slutter jeg disse linier med den selvbevidsthed kun af iver for en staten og videnskaben lige gavnlig sag, der ikke synes at taale længere opsættelse, at have forelagt mine kolleger dette forslag til alvorlig bedømmelse.« Selvfølgelig fremkaldte dette forslag en lang række store indlæg væsentligst fra kirurgernes side, mindre fra lægernes, idet disse i det hele sluttede sig til Bang. Det tog over et aar, inden sagens behandling var sluttet i sundhedskollegiet. Blandt alle disse indlæg er der særlig et, som fortjener et udførligt referat, ikke blot fordi det er saa fortrinligt, men ogsaa fordi det skyldes generaldirektør Colsman, om hvem man i grun­ den ved forholdsvis lidt. Tilmed er det hans svane­ sang, idet han var død, inden sundhedskollegiet fik afgivet sin betænkning, men hans indlæg send­ tes med paa hans kollegers forlangende. Hans skrivelse er dateret 21. januar 1830 og er paa 14 foliosider. Dens væsentligste indhold er følgende: Æmnet har baade i det forrige og dette aarhundrede været genstand for de grundigste overvejelser ikke alene i Danmark men ligeledes i udlandets mest civiliserede stater, men overalt er resultatet faldet ud mod den an­ skuelse, Bang fornyer. Som bevis anføres: Uagtet universitetet i Paris havde bestaaet i flere aarhundreder, kunde dog ingen af de ved samme dannede og promoverede læger helbrede Frankrigs daværende konge for en fistula ani. Dette gav anledning til opret­ telsen af et fra samme uafhængigt kirurgisk akademi, som inden føje tid straalede i en glans, der satte hele Eu­ ropa i forbavselse. Joseph den anden fandt, at det ældgamle berømte universitet i Wien ikke var istand til at opfylde hans for