KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

132 der skal ventileres af oplyste mænd, at anføre, hvorfor lægerne ikke bør være mindre dannede« end teologer eller jurister. Han gaar derpaa ind paa de indvendinger, der kan rejses. 1) Mangel paa personer til embeder særlig i krigs­ tid gælder ikke mere, da der er saa mange studerende. Før Norges adskillelse examineredes i 20 aar 296 = 144/ 5 aarlig, fra 1821— 1828 examineredes 188 eller 2 3% aarlig! I Danmark er der 1,100 gejstlige embeder, aarlig exa- mineres 40— 50 teologer, men til 140 kirurgiske og medi­ cinske embeder examineres aarlig 23 % person! I de sidste 8 aar var der 48 vakancer, og der blev saaledes 140 til­ overs eller 1 7% aarlig! Af de 188 var 100 studenter eller 12 % aarlig, og da der kun er 6 vakancer, kan man godt udelukke de ustuderede. Han indser ikke, hvad der skal blive af saa mange, udsigterne til at leve af privat praxis er meget ringe. Det er derfor kollegiets pligt at gøre op­ mærksom paa en reform, hvorved lægernes antal for­ mindskes, og det sker bedst ved at udelukke de ustu­ derede. Han kommer derpaa med en del indvendinger uden større betydning, men under 6) siger han, at det, at ty­ skerne vilde savne den kirurgiske undervisning, vilde være en fordel og ikke en fejl ved reformen. »Dersom de i hertugdømmerne værende embeder skulde besættes med læger fra hovedstaden, kunde maaske noget tale for den underlige indretning, at ved en dansk læreanstalt holdes tyske forelæsninger; men paa 2—-3 embeder nær besættes alle civile poster derovre ved de i Kiel dannede læger. Desuden holdes der saa faa tyske forelæsninger ved akademiet, saa det forslaar ikke for holstenerne.« 7) At mangen med fortrinlige evner begavet person, som ikke har haft raad eller lejlighed til i sin ungdom at studere sig frem til universitetet, vil gaa tabt for viden­ skaben, er en paastand, som ikke kan gælde mere for den ene videnskab end den anden. Desuden er det vist bedre, at et par sjældne subjekter paa en saadan maade gaar tabte for lægevidenskaben, end at for disses skyld adgang tilstedes snese halvstuderede personer, hos hvem man tidlig eller sildig vil spore den mangel paa moralsk og intellek­ tuel dannelse, som man hos studenter ikke kan formode. 8) Han slutter med forholdene i andre lande, som