KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

117

tillige være fordelte hospitaler og egentlige lærde læger til opsyn med og understøttelse af hine ringere læger. Saa- danne læger af en inferiør bestemmelse har hidtil for det meste været taget af kirurgernes klasse, og herefter har for en stor del instituterne for kirurgerne været beregnede; men dette synes dog ikke den passeligste fremgangsmaade, fordi dels de kirurgiske tilfælde langt fra ikke er de eneste, ja ikke engang de hyppigste eller vigtigste af dem, som disse læger kommer til at behandle, og dog er det ikke urimeligt, at de, netop fordi de kaldes kirurger, om just ikke forsømmer saa dog lettelig ledes til i et mindre for­ hold end de burde at henvende deres flid paa den egentlige medicin, og i dets sted mere maaske end af slige subalterne personer var nødvendigt at fordre dyrker den operative kirurgis fornemste hjælpevidenskab — anatomi. Desuden synes det at fornedre medicinens ægte søster kirurgien, naar man blot iblandt dennes egentlige dyrkere søger hine ringere læger. For den her omtalte ringere klasse læger er det ret naturligt, at der kunde og maatte være en aldeles dansk eksamen, lig den der saa længe med nytte har ved det juridiske fakultet været indført for de ringere juridiske embedsmænd. Men for den iøvrigt velstuderede læge, som ikkun manglede det latinske sprogs kundskab, vilde dette sprogs studium næppe være saa vanskeligt, at han jo for at opnaa adgang til de højere embeder kunde paatage sig det; og denne flid vilde desuden fra videnskabelig side paa mange maader danne og lønne ham.. Forat forvisse sig om, at en kandidat ej blot maaske af sprogmangel svarede urigtigt, kunde det jo endog vedtages, at ved enhver examen, endog for den med de lærde læger, nogle af grenene blev examinerede i moders- maalet, hvorved man, ifald kandidaten ej svarede efter ønske, blev overbevist, at han ej blot manglede kundskab i sproget. Indretningen havde tillige den efter tingenes nærværende stilling ej ubetydelige bifordel, at nogle af de examinatorer vilde finde det personligt bekvemt for dem selv, som nemlig vel ej er saa uøvede i det lærde tungemaal, at de jo, forstaaende hvad der blev talt, kunde være kom­ petente medcensorer over examen, men dog fordi de i en rad af mange aar ingen øvelse havde, kun vilde tale det med vanskelighed. Det forstaar sig, at kun den latinske og desuden ved større omfang og nøjere detailprøvelse lærdere examen maatte give adgang saavel til de højere