KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841
116 3) Fremmede landes exempler beviser ikke noget, men man bemærker dog, at man i Frankrig, hvor viden skaberne i fortiden stod mest delte, har nu écoles de santé og ikke særskilte instituter. 4) Det er undertiden sagt, at en mand ej kan forslaa til begge videnskaber paa engang, fordi ars longa, vita brevis, men dels har vi baade her i landet og paa fremmede steder levende og afdøde exempler og dem talrige nok paa det modsatte; dels autoriseres jo alle læger hidtil til at udøve begge og embedsmændene blandt dem paalægges det jo for det meste som pligt, dels kan man vel med fuld føje paastaa, at hint ordsprog gælder nu mindre strængt end forhen, da hjælpemidlerne til at lære: hospitaler, cadavera, gode liaandbøger o. dsl. manglede. Vita, si scias uti, longa! Men vil man sige, at en mand lettere oparbejder sig til at blive stor i et enkelt fag, end naar han deler sig mellem flere, og at man behøver nogle flere ud mærkede mænd i ethvert særdeles fag, om videnskaben ellers skal gaa frem, saa tilstaar fakultetet gærne dette. (Der udvikles saa, at dette ikke vil ændres). 5) Andre vanskeligheder kan komme af, at kirurgisk akademi og medicinsk fakultet hver har sine indtægter — (dette imødegaas). 6) Det kunde indvendes, at medicinsk examen hidtil har været afholdt paa latin, og dette kunde være en hin dring for mangen iøvrigt vel studeret læge, og at end skønt det vel er gavnligt, saa er det dog ej aldeles nød vendigt, at en læge er saa øvet i det latinske sprog, at han kan tale det. Det er vel sandt, at hverken staten ej heller de syge, hvis største antal altid er fattigt, vil nogensinde være istand til at lønne fuldstuderte, erfarne og talent fulde læger i saadant antal, som behøves, paa saadan maade, som slige læger baade har prætension paa og efter deres studiers vidtløftighed og vanskelighed synes at have med rette. Der vil rigtig nok derfor altid, saa haardt det endog klinger, være en klasse af læger nødvendig, som kun er brugbare rationelle empirici, men ikke videnskabelig oplærte og især tillige i videnskabernes hjælpegrene kyn dige læger. Saadanne kan dog være meget nyttige, til de almindelige tilfældes behandling brugbare mænd og især meget bedre end slet ingen, eller hvad endnu værre er saa kaldte kloge mænd og kvinder. Men det forstaar sig, at for sjældnere eller farlige sygdomme maa der i staten
Made with FlippingBook