KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

92 var bleven overkirurg, med stor iver paa at holde kliniske forelæsninger og øvelser, men hermed fik han mange vanskeligheder. Allerede i juli 1831 spurgte han, i hvilket forhold han stod til akademiet og til hospitalsdirektionen med hensyn til det clinicum han holdt, og bad om, at der maatte træffes bestemmelse herom. I februar 1832 svarede kancelliet, at der ikke var grund til at træffe sær­ lige bestemmelser, saasom der ikke var grund til at antage, at direktionen vilde lægge nogen hindring i vejen for de kliniske forelæsninger, men skulde dette ske, udbad man sig nærmere beretning derom. Men de kliniske forelæsninger skulde volde Gundelach Møller langt større ubehageligheder. Han var stærkt interesseret i dem og ansaa dem for overordentlig nyttige. Han fandt derfor paa allerede efter et halvt aars forløb at udgive en beretning: Det kgl. Frederiks hospitals chirurgiske aarbog (1832), som først indeholder en oversigt over belæg­ ningen omtrent i samme form, som hospitalsberet­ ningerne nu, men dertil knyttede han et referat under overskrift: »Notitser« af en del mere inter­ essante sygehistorier i en ret kort form1). Næppe var denne lille bog udkommet, før der kom en ganske lignende indeholdende en meget skarp og for en stor del uberettiget kritik af »tre læger«. En af hovedindvendingerne var, at sygehistorierne ikke var udførlige nok, men skulde Møller have P Mellem sygehistorierne er en beretning om , hvorledes M ø l l e r med Charriéres møntfanger tog en mønt op. I den anledning bør en historie om hans store distraktion bevares. En dreng kom ind paa hospitalet, grædende, for han var af mester sendt i byen med en rigsort (1 mark 8 skilling = 50 øre) og den havde han slugt ved at gribe den med munden. M ø lle r gik ned med møntfangeren og fik en mark op. Han vilde strax føre mønt­ fangeren ned igen, for der manglede 8 skilling!