KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

93 fulgt dette forlangende, var bogen blevet en meget tyk bog og ikke hvad han havde tænkt sig: en lille brochure paa 84 sider. Ganske særligt kritiseredes hans fremstilling af lupus i et afsnit for sig, idet de to af lægerne ikke fandt sig kompetente dertil, men overlod det til den tredie. Gundelach Møller svarede i en ny piece, de »tre læger« ligesaa, og den ene af dem, der navngav sig som Bendz, desuden i en særlig piece. Endelig kom der en lang recension og ret uhildet kritik i Bibliotek for læger. De tre læger var Djørup, Bendz og Sommer, men det interessante og for os ret mærkelige er, at Djørup var reservekirurg ved akademiet, Bendz var Gundelach Møllers reservekirurg og Sommer hans kandidat. Rimeligvis til stor skade for de studerende opnaaede de, at Gundelach Møller betak­ kede sig for at fortsætte dette arbejde, til hvilket han i sin fortale havde stillet store forventninger. Man faar af det indlæg, som Bendz leverede under navn, at vide, at grunden til kritiken var, at han og Møller var bievne uenige om en diagnose: lupus. Bendz, der var en glimrende operatør, var tillige en meget krigersk herre, og dette gælder ogsaa Djørup, hvad der 20 aar senere kom tydeligt frem, da de to tørnede sammen i den store strid om den militære øjensygdom, — og hvad der vist laa bagved, om stabslægestillingen. I 1832 indstillede akademiet, at Gundelach Møller maatte erholde tilladelse til som akademiets medlem at deltage i dets deliberationer og for­ handlinger, og dette bevilgedes 29. marts 1833. Samtidig bestemte man, at Møller alene skulde give karakter ved den kliniske prøve, men de andre professorer skulde saa vidt muligt være tilstede ved examen. I 1840 gav han afkald paa den ham