KglFrederiksHospital_1757-1907

78

og antage tvende Renteskrivere til at revidere Økonomens ugentlige og Inspektørens maanedlige Regnskaber, for hvilket Arbejde de lønnes aarlig med 20 Rdl. af Hospitalets Kasse. 5) En gejstlig Mand, som altid skal være Vores Confessionarius eller første Hof-Prædikant, der særlig skal »have Indseende med, at den ved Hospitalet værende Præst tilbørligen for­ retter sit Embede.« 6) En lovkyndig Mand, som i alle Lov og Ret paagældende Tilfælde skal give sit Betænkende og dirigere Rettens Pleje, hvortil Vi Allernaadigst ville have for­ ordnet vores nuværende eller efterkommende General-Fiskal. 7) Tvende vederhæftige Borgermænd, som forstaa sig paa Handel og Negocie og de i den borgerlige Næring forefaldende For­ retninger, der tilligemed deres Hustruer, »som Vi derfor tillige med deres Børn med al Kongelig Naade ville anse«, kunde gaa Hospitalet i Særdeleshed til Haande med Opsyn og med at indkøbe til billigste Pris de til Hospitalets Brug nødvendige Ting og have Indseende med hele Husholdningen, Renlig­ heden baade ude og inde, Opvartningen m. m. De første 9 Tilforordnede i 1757 vare følgende: Etatsraad L e t h , Justitsraaderne H e l t ze n og K ruger , Livined ikus v. B er ­ ger , H o fk iru rg W o h l e r t , Generalfiskal S o n n e , Hofprædikant Q vist samt Urtekræmmer T itk en og Brygger L iu n g e . Disse Tilforordnede skulde have alm indelig T ilsyn med Hospitalets Betjente, Kapitaler, Indkomster og Rettigheder, slutte alle Kon ­ trakter, som indgaas med Hospitalet, og underskrive samme og give deres Betænkning over alt det, der forefalder, kort sagt: alt, hvad der udfordres til en nøje og fu ldkomm en Direktion, skulde de iagttage, »som de agte for Gud, Os og Overd irek - tionen med en god Samvittighed at være ansvarlige,« »D e skulle forsamles hver 14. Dag i Hospitalet paa en bestemt T id om Eftermiddagen, Vinter og Sommer, og høre paa alt, hvad der a f Betjentene foreslaas, overveje det og føre til Protokols, hvad der vedtages, og give deres Resolution til vedkommendes Efterretning, hvilken Resolution da gæ lder til fuldkommen Efterlevelse.« De T ilforordnede øvede ogsaa en