KglFrederiksHospital_1757-1907

57

Efter at Forfatteren nærmere har paavist de slette hygi­ ejniske Forhold, som ofte medføre forskellige smitsomme Sygdomme til stor Gene saa vel for Patienter som ogsaa for Sygeplejersker og andre Hospitalsfunktionærer, og efter at have omtalt Manglerne ved de Hospitalet omgivne Instituter, slutter Forfatteren saaledes: »H vor man ser hen, er Billedet det samme; de gamle Bygninger, hvis Facader er saa stilfulde, rumme et Indre, hvor Pesten med Lethed byder Videnskaben Trods, og hvor Studenterne slaas om en Staaplads. At de Mænd, der have Ansvaret for Bestyrelsen a f disse Instituter, i lange Tider have været tyngede a f Følelsen af alle Manglerne, er en Selv­ følge, og det er en bekendt Sag, at der i halvandet Decennium er arbejdet paa at forny hele Etablissementet; men Arbejdet har hidtil kun ført til Planer og Betænkninger, som have Iristet en kummerlig Skæbne, naar de ere naaede frem til de lovgivende Myndigheder. Det bliver nu femte Gang, der fore­ lægges Rigsdagen Lovforslag om et nyt Frederiks Hospital, forhaabentlig bliver det ogsaa den sidste!« Forfatterens Haab gik desværre ikke i Opfyldelse. Sagen blev henlagt til bedre Tider. Og disse bedre Tider syntes aldrig at skulle komme. Haabet blussede paany op i Aaret 1900, men atter Skuffelse paa Skuffelse. Imidlertid foretoges forskellige »indre« Forbedringer, som delvis afhjalp nogle af de værste Onder, der vare paaankede i Professor Fabers skarpe Udtalelser, og der var en Stund, hvor man maatte slaa sig til Ro med det, man havde, maaske for en længere Tid. Men Sagen blev dog heldigvis tagen op igen, og der frem­ kom i Aviserne meget kraftige Indlæg for et nyt Hospital, hvilke i Forbindelse med andre tilstødende Omstændigheder resulterede i, at et Lovforslag paany blev forelagt Rigsdagen, hvilket blev til L o v 13. Marts 1903, hvorefter der skal opføres et for hele Landet fælles Rigshospital, der skal drives af Staten. Det er beregnet at skulle koste over 7 Millioner Kr., hvoral de 2 Millioner udredes af Kommunitetets Midler, medens

Made with