KglFrederiksHospital_1757-1907

22(5 at udholde samme og villig at underkaste sig Guds behage­ lige Vilje, hvad enten det maatte blive til Livet eller Døden, og 0111 fornødiges, betjener han dem med Sakramentet. Om den syge skulde forlange det, eller Kirurgus agte del for­ nødent, at Præsten bliver til Stede hos Patienten, medens Opera­ tionen forrettes, da maa han dertil være villig og paa det kraf­ tigste styrke den lidendes Tro og Taalmodighed«. Han skal »formane og opmuntre dem, der have beholdt deres Helbred eller vederfaret nogen særdeles Frelse, til at takke og prise Gud og at bede ham fremdeles at ville velsigne denne saa nyttige Stiftelse fil manges Hjælp og Helbredelse.« Naar Kato­ likker og Reformerte begære deres egne Præster til sig, maa Hospitalets Præst forud derom være vidende »og overlægge, 0111 han finder det fornødent at opholde sig i Nærheden i Stuen, hvor især den katolske Præst besøger den syge, for al bemærke, at denne ikke taler for højt, at andre nærliggende det kunne høre og derved maaske kunne forvirres i deres Religionsprincipper, hvorfor hans Tale altid maa være, saa­ ledes som den bruges ved Skriftemaal. Saa maa og Om­ hængene ved Sengene trækkes for og fæstes tilsammen, at den katholske Præst kan formedelst Ceremonierne være hos sin syge uden at ses af de andre Patienter.« En anden Mærkelighed anføres i ovennævnte Instruks med følgende O r d : »Som del er af Erfarenhed bekendt, hvor stor Nytte og Velsignelse de døendes sidste Ord og Samtaler med andre have haft, saa tro vi, at det baade kunde blive andre i Fremtiden til Opbyggelse og Præsten selv til F o r­ nøjelse, Lærdom og Ære, 0111 han, hvilket dog ganske over­ lades til hans eget Forgodtbefindende, Tid efter anden vilde optegne og samle, hvad mærkeligt en eller anden syg og døende til sin Samvittigheds Beroligelse af sig selv og uden dertil af Præsten given Lejlighed skulde ville aabenbare eller tilkendegive for ham, hvorledes deres udvortes Tilstand efter saadan frivillig egen Bekendelse har været, førend de kom ind i Hospitalet, og hvorledes de nu vare ved Guds Aands