KglFrederiksHospital_1757-1907
193
16-17. Se 1. og 2. Post i Tillæg til Instruktion for Medikus. 18. Kirurgus skal det være en høj Pligt at antage sig alle de med ulykkelig Hændelse overfaldne Mennesker, saasom med Ben brud, Forknuselse, Forbrændelse og saadanne flere, enten de ere ham anmeldte ved Nat eller Dag, og selvom de ved An komsten befindes inkurable eller med Sygdomme beladte, som ellers ikke maa til Kur indtages, men tillige saa arme og for ladte eller i saa ynkelig en Tilstand, at de ellers maatte ligge under aaben Himmel. 19-22. Mærk 3., 4. og 6. Post i Tillæg til Instruktion for Medikus overført paa Kirurgus. 23. Naar Kirurgus finder det tjenligt at tillade en eller anden Patient efter Begæring at gaa et nødvendigt Ærinde i Byen, da meddeler han samme et Tegn, som han afleverer Portneren, uden hvilket Tegn han ingen Patient maa udelukke af Hospi talet, førend de aldeles ere udskrevne. 24. At Patienterne ikke hele Dagen skal foruroliges gennem deres Venners Besøg fra Byen eller disse være til Hinder ved For bindingerne, er dertil bestemt 2 Timer fra 3—5 Eftermiddag, paa hvilken Tid Kirurgus tilholder een af Kandidaterne at tilse Stuerne, at ingen Uorden sker enten med skadelig Spise og Drikke, for megen Samtale med de Patienter, der ikke taale det eller andet uskikkeligt Forhold. Naar et eller andet Forhør bliver af Justitien forlangt at holdes hos Patienter i Hospitalet, da berammer Kirurgus den bekvemmeste Tid paa Dagen, og er enten selv eller befaler en af de undergivne Kirurger at være til Stede, medens Forhøret varer. 25. Foruden de syges dgl. Opvartning, for hvilken Kirurgus altid lader se utrættelig Flid og Nidkærhed saa vel udi Tilsyn som Behandling og grundig Overlæg, saaledes som han det for Gud og Direktionen agter at forsvare, skal det tillige være hans ufravigelige Pligt og Skyldighed at gennemgaa en cursum operationum paa Kadaverne aarlig med Plospitalets Kandidater og i det hele belære dem tydeligt og methodisk om alt Kirurgien forefaldende paa den for ham belejlige Dag og Time. 26. Hvad Direktionen befaler og foranstalter, skal han med skyldig Lydighed og Hørsomhed adlyde og i alle Tilfælde opføre sig saaledes i Liv og Levnet skikkelig og anstændig som i sit Embede flittig, tro, nidkær og aarvaagen, Hospitalet og de syge til bedste, saaledes som han det for den allerhøjeste Gud og Direktionen agter at forsvare.
Direktionen for det kgl. Frederiks Hospital, den 1. Novbr. 1795. 13
Made with FlippingBook