KglFrederiksHospital_1757-1907

180 som brændte af Begærlighed efter at komme frem ved enhver passende eller upassende Lejlighed; det var jo en ren Svir, om man blot kunde tilbyde en Strimmel engelsk Plaster, naar En havde faaet en lille Rift paa en Finger. Og saa var det smigrende at blive tituleret Hr. Doktor! 0111 det saa kun var af Gangkonerne og Portørerne paa Hospitalet. Imidlertid var Hospitalstjenesten slet ikke saa magelig; Stuegangen be­ gyndte om Morgenen Kl. 7, og til den Tid maatte man være paa Pletten. I et lille Værelse, der var overladt os til Garde­

robe , iførte man sig saa sin Hospi- talsfrakke, og nu begyndte Stuegan­ gen, der i Reglen varede til Kl. 10. Efter denne gik man tilbage til » K irken «, saaledes kaldtes den store Operationsstue,der havde en stor aaben Plads i Midten, og forresten var om­

givet af theatralsk ordnede Bænke, paa hvilke de Studerende havde Plads under Operationer og kliniske Foredrag. I det ene Hjørne af Kirken stod »Skabet«, et stort dobbelt Skab, i hvilket der opbevaredes de forskellige Ting, for hvilke der var Brug paa Stuerne: gammelt Lærred, Bind, Bændler, Flonel, Papir, Pen, Blæk o. s. v., og som Stuekonerne nu efter endt Stuetid kom for at rekvirere hos den Kandidat, der forestod Uddelingen. Som oftest var det Toft, hvem denne Forretning var betroet, da han havde et eget Greb paa at holde disse skraalende og nærgaaende Madamer i Ave og reducerte deres som oftest altfor vidtgaaende og urimelige Fordringer. Han var en sand Skræk for Stuekonerne, og dels af denne Grund,