KglFrederiksHospital_1757-1907

173

og kirurgiske Side, et Misforhold, som dog fik sit Grundstød omtrent fra Aaret 1840 at regne. Hvor meget eller hvor lidt de medicinske Direktører har bistaaet Overlægerne, eller om Overkirurgen har haft særlig Nytte af de kirurgiske Autoriteter, han skulde paakalde i vanskelige Tilfælde eller ved store Operationer, kan ikke med Bestemthed siges; men at der, — efterhaanden som Over­ lægernes Antal forøgedes, og da Fødselsstiftelsen i administrativ Henseende lienlagdes under Hospitalet, savnedes en Institu­ tion, hvorigennem Overlægerne samlede kunde udtale sig om de Sager og Forho ld , der vedrørte dem og deres Virksom­ hed, — det er sikkert, og i Særdeleshed maatte det savnes, da den samlede Direktion ophørte, og Enedirektøren ikke var lægelig uddannet. Der blev da ogsaa oprettet et saakaldet Lægeraad , der fungerede fra Janu a r 1886 af; men det synes ikke at have haft meget at sige, da Direktøren saa godt som var eneraadende. Han bestemte Møderne, hvoraf der skulde holdes mindst eet om Aaret, ellers kunde Forhandlingerne og­ saa ske ved skriftlig Votering. Naar Raadet var hørt, tog Direktøren Beslutning om Sagens Afgørelse eller indstillede den til Ministeriet. Samme Aar, 1886, blev der givet en ny Instruks for Over­ lægerne, hvilken dog i Modsætning til de gamle Instrukser udmærkede sig ved priselig Korthed. »Overlægerne skulle paase, at Lægemidlerne, Bespisningen, Sygeplejen, Renligheden og Bekvemmelighederne for Patienterne ere i enhver Retning tilbørlige; men de skulle tillige vaage over, at den nødvendige Sparsommelighed iagttages. De bør sørge for, at alle Sygestuer, ogsaa udenfor den sædvanlige aarlige Istandsættelse, saa ofte Anledning og Lejlighed dertil gives, flere Dage ad Gangen staa ledige for at udrenses og udluftes. De ere berettigede til af de dem undergivne Læger og af det ved Sygeplejen ansatte Personale at fordre Lydig­ hed i alt, hvad de anordne med Hensyn til Hospitalstjenesten, Undervisningen og Sygeplejen. Ved den kliniske Undervis