KglFrederiksHospital_1757-1907

167

jucunde « o: hurtigt, sikkert og med den mindst mulige Smerte for den syge, hvad jo ikke var saa let den Gang, da man ikke kendte Brugen af Kloroform eller andre Bedøvelsesmidler. Under Stuegangen talte W ithusen sjældent ret meget, — og hans Ytringer kunde ofte have et ejendommeligt ironisk og meget tørt Udtryk. En a f hans Elever fortæller saaledes følgende lille karakteristiske Træk, ogsaa for de ydre Tilstande i Hospilalet den Gang: »Da en Ged, der tilhørte Inspektøren, en Dag løb stangende efter os, idet vi gik over Grønnegaarden,

ytrede en af Kandidaterne, Deicli- mann, at han ikke kunde begribe, hvad Inspektøren vilde med den tossede Gedebuk, der vist ikke gav megen Mælk. W ithusen, der hørte dette, vendte sig 0111 og sagde med uforlignelig T ø r h e d » N e j!Hr. Deich- m an n ! Gedebukke give aldrig Mælk«. W it h u s e n døde af Kolera 1853. Som Overkirurg afløstes han af G u n d e la c h -M ø l le r , hvis Personlig­ hed var ganske forskellig fra hans Forgængers. Han havde en daar- lig Holdning og Gang og ikke noget

Gundelach-Møller.

indtagende eller imponerende Ydre; men han var en nobel Personlighed, ligesom han genindførte klinisk Undervisning paa Afdelingen. Han var en meget alvorlig og tænksom Mand, men ofte forunderlig fraværende og naiv. Han foretog mange dristige Operationer; men mange mislykkedes, saa at det vakte Sensation baade mellem Læger og Lægfolk. Saa­ ledes talte København i lang Tid ikke om andet end 0111 Operationen paa »Drengen med de 3 Næser«, der medførte hans Død. 1843 fratraadte han som Overkirurg; han døde 1845. I sit Testamente havde han bestemt, at en stor Del af hans Formue efter hans Søskendes Død som Legat skulde anvendes til Bedste bl. a. for Frederiks Hospitals veltjente