KglFrederiksHospital_1757-1907

152 med Lys og Varme. Det nærmeste Tilsyn med Opvartnings- konerne var Økonomens Kone, der indtil 1821 varetog en Oldfrues Pligter; men da hun selvfølgelig havde andet og mere at passe, blev Tilsynet ogsaa derefter. Om Natten varetog de 30 Vaagekoner Gerningen og modtog i Løn indtil 2 Rdl. 4 j? ugl. Over dem stod en Overvaagekone, der havde fri Bolig, Kost, Brænde og Lys samt 200 Rdl. aarlig. Hun skulde om Natten have stadigt Tilsyn med Vaagekonerne og Syge­ plejen. Naar man nu vilde spørge om, hvorledes disse Koner varetog deres Gerning, saa faar man ved at gennemlæse Hos­ pitalets gamle »Folkebøger« ikke blot at vide, at der var og har været igennem Tiderne mange »hæderlige, skikkelige, ædru og flinke Opvartersker«, der utvivlsomt gjorde, hvad de kunde, og vare saa tro og paalidelige, som Tiden og Forholdene førte med sig. Men bortset fra disse, saa er det desværre kun et mørkt Billede, disse Folkebøger male for os. Vi høre om Kiv, Spektakler og Slagsmaal, om Uorden, Urenlighed og Uærlighed, om fuldstændig Vanrøgt med Hensyn til de syges Pasning, om Overtrædelse af de simpleste Forskrifter, Mangel paa Lydighed og et usædeligt Levned. Der blev mulkteret, og der blev afskediget, og nye af samme Art traadte i Stedet for. Hvad nyttede det, og hvad kunde man egentlig forlange af Sygepleje af disse Koner, der ikke havde mindste Begreb om de Sager? Hvor skulde disse halvgamle, nussede og ofte skrøbelige Enker kunne varetage og forstaa en Gerning som den al passe syge? Man undres over, at en saadan Tilstand fik Lov til at vare saa mange Aar til ubodelig Skade for mangfoldige syge. Professor O. B a n g havde Øje derfor og følte Ulemperne, men slog sig til Ro med, at der var gjort, hvad der kunde gøres, og i sit Skrift fra 1840 skriver han: »Man vil ikke lidet forundre sig over de yngre, raskere og langt renligere Opvartningskoner, hvem Kost og større Løn er tilstaaet, for at de ej skulle nødes til at fordre Douceur eller benytte sig af de syges Spise, og som ved Hjælpekoner