KglFrederiksHospital_1757-1907

3

Zirat for Staden, naar denne Plads b lev bebygt, og til Fordel for Indvaanere, som kunde have L ys t til at bygge, men dertil kunde fattes belejlig Plads og Grund, saa have V i a f kongelig Omhu for Vo re kære og tro Undersaatters Velstand aller- naadigst overladt og afhændet, ligesom V i og hermed o v e r­ lader og afhænder foromm eldte Am a lienborg Have og Mynster- pladsen til dem a f Vores Undersaatter, som paa samme Plads og Grund ville bygge, og det paa følgende Maade og med saadanne Conditioner.« — Saa fulgte Betingelserne: Enhver kunde faa saa stort et Stykke, han ønskede; han fik forskel­ lige Friheder og Lettelser; men der skulde bygges derpaa inden 5 Aars F o rløb og efter bestemte Tegn inger og Planer, udfærdigede a f Oberstløjtnant og H o f bygmester N ic o l a j E i g t v e d . Men der skete det mærkelige, at det ikke saa meget blev de handlende, der nedsatte sig her, saaledes som Reskriptet havde tænkt sig; derimod var det for største Delen Stormænd og Hoffolk, der tyede derud, og snart rejste det ene Palads sig ved Siden a f det andet. V i nævne saaledes det Berkentinske Palads (senere Schimmelmanns Palæ, nu Koneertpalæet), det Bernstorffske og det Dehnske Palads paa hver Side a f Frederiks- gade og endelig de 4 Palæer paa den saakaldte Amalienborg Plads, der skulde udgøre M idtpunktet i den nye By, h vilke Palæer ble ve byggede a f Grev Moltke, Enkegrevinde Schack, Grev Levetzau og Baron Brockdorff. — Paa Pladsen tillod Kongen, at der rejstes en Rytterstatue a f ham, og Bekostningen a f samme overtog det asiatiske Handelskompagni, der maatte udrede den enorme Sum a f 2 å 3 M illioner Kroner. — I det førnævnte Reskript var der ligeledes a f Kongen lovet den nye Stad en egen K irke, som skulde hedde Frederikskirken . E fter mange Overvejelser og Genvordigheder b lev Grundstenen a f Kongen selv nedlagt den 30. Oktober 1749 med stor H ø jtide­ lighed, hvorom Datidens Blade bringer E fterretn ing; men hvor- meget der end b lev arbejdet, og hvormange Penge der end b lev ofret, saa b lev K irken kun en Ruin, — en Ruin, der har henligget lige til vore Dage, og som først for faa Aar tilbage 1*