KanViVæreDetteBekendt

LAN» Of. FOLK Mandag tlen IS. Oktober 194»

ArhejtU

erne ^ÄgzN-M

J osbphsbn Km «

w. B et nye U dvalg om B oligbyggeriet vil søge standse Jobberiet JfjÉv ^ Udvalgets Formand, Oiv. hidcnrigsnunister Dahl; l |l l l l . \ <»'» flc store Opgaver, Udvalget skal tage op »'•'“‘"WMIMSTWMSf I.«r„............. .. HED AFTENBLADET PAA NAITEVANDRIN6 Mødre med Børn og flittige I %

Københavns Husvilde* Problem /

v»mt

292646895

K A N V I V Æ R E D E T T E B E K E N D T ?

KARL ROOS KAN VI VÆRE DETTE BEKENDT?

M ED F O T O G R A F I ER AF B ROR B E R N I L D O G J Ø R G E N R O O S

W E S T E R M A N N K Ø B E N H A V N 1946

C O P Y R I G H T BY W E S T E R M A N N S F O R L A G K Ø B E N H A V N I 9 4 é>

B iM e d to y e t%

ijæ r v æ r e n d e Billedbog vil prøve at give et Signalement af Bolignøden, den vil som et Sup­ plement til de aktuelle Skildringer i Dagspressen fastholde Bolignødens Fysiognomi, saadan som det tegner sig paa Tærskelen til Fyringsperioden i Efteraaret I 946, kort før de lange Vinteraftener, kort før Jul og Nytaar og Januars Sne og Is. Bolignøden er en Sygdom i Samfundet, og dens Virkninger naar videre end netop til dem, der ingen Bolig kan faa eller maa leve under usunde og alt for smaa Forhold. Den forringer Huse og Stuer og kalder Grimhed frem og daar- lig Atmosfære i Stedet for harmoniske og smukke Omgivelser, den fører med sig svære Følgesyg­ domme, den trænger dybt ned i Menneskenes Sind og kalder Sygdom og Usundhed frem og-

saa der. Den hærger Samfundet og vansirer dets Udseende. Fotografierne i Billedbogen fortæller hver for sig et og andet om Bolignøden og dens Virk­ ninger. Alle, der har et Ord at skulle have sagt, er enige om, at Bolignøden skal bekæmpes. End­ nu har Bolignøden Overtaget i Kampen. Den breder sig, dens Virkninger breder sig ud i hele Samfundet, den fejer Myndigheder og Kontorer over Ende og driver dem, der intet Hjem har, og dem der intet virkeligt Hjem har, ud i ulyk­ kelige Tilstande. Netop nu forbereder den en vældig Vinteroffensiv. Skal den fortsat sejre?

I C a n v i w c e c e

d e l t e b e k e n d t ?

I

N

D

H O L

D

B ille d b o g e n ....................................................................................

5

Kapitel I

........................................................................................... I I M O R G E N EN

Kapitel 2

.

19

G A D E N

Kapitel 3 ...........................................................................................29 G A A R D E N Kapitel 4 ...........................................................................................37 R O T T E R N E Kapitel 5 .......................................................................................... 45 L Y S E T Kapitel 6 ...........................................................................................55 F Y R S T E N Kapitel 7 ...........................................................................................63 S A M T A L E

Kapitel 8 ...........................................................................................69 LÆ N G S E L Kapitel 9 ...........................................................................................79 R O S E N G A A R D E N . Kapitel 1 0 ...........................................................................................93 K U N D S K A B E N S T R Æ Kapitel I I ......................................................................................... 101 H I M L E N S F U G L E H A R R E D E R Kapitel 1 2 ......................................................................................... 129 S A M T A L E Kapitel 1 3 ......................................................................................... 137 A F T E N R Ø D E Kapitel 1 4 .........................................................................................153 Ø S T E R B R O F O R K R I S T U S Kapitel 1 5 ......................................................................................... 159 T I M E S L A G

F O T O G R A F I E R N E S I D E 5, 15, 32, 39, 43, 46, 6 7, 71, 94, 118, 121, 12 7, 16 0, 161, 16 3, 164, 16 5, 167, 16 8, 16 9, 17 0 O G 171 E R O P T A G E T A F J Ø R G E N R O O S . D E Ø V R I G E F OT O G R A F I E R A F B R O R B E R N I L D

Det er en meget tid lig Morgen. Duerne kurrer fra Tagrenden. De første Vækkeure kimer. Endnu er der tom t paa Gaden, men om lid t vil Gadefejeren ses I Billedet. Han vil gabe et Par Gange og saa vil han give sig til at hive Gaars- dagen ned under Rendestensristene. Saa har den nye Dag tage t sit Rige i Besiddelse. Mælkevognen drejer ind i Gaden, den kommer fra Vesterbrogades Asfalt, og ide t den skifter over til Sidegadens Brosten opstaar under Hjulene en Larm som af tyve Bombemaskiner. Denne Larm er Fru Ingrid Marianne Hansens Vækkeur. t

Hun har sine Drømme. Da hun var Barn stod hun op naar Hanen galede omme fra Mød ­ dingen. Hun tumlede ud a f Sengen, kom i Kludene og fik sin Mo r­ genmad. Hun har en Drøm om at sende alle sine Unger ud af Huset, ud paa øaardens Stenbro, ud i Stalden ud paa Markerne og Lande­ vejen, men naar Mælkevognen buldrer ind i Gaden, gaar hendes Drømme op i Sømmene, saa Marker og Landevej og øaardspladsen med Vandpost og Hundehus drager hjem og lader hende alene t il­ bage i en Etværelseslejlighed med syv Børn, som ikke vaagner t id lig t og springer i Tøjet og har trav lt med at komme ud og faa sig rørt. Hun har ogsaa en mindre fordringsfuld Drøm: at alle de smaa ligger i et Værelse fo r sig selv, saa de kunde komme t id lig t i Seng og sove uforstyrret. Men nu er der altsaa kun eet Værelse og de t er ikke stort og i Køkkenet er der slet ingen Plads.

Nu drømmer hun ikke mere. Hun er flø jet ud af Sengen og hendes Hænder har ikke Ro et Sekund. Hun ordner og gør ved og sætter Vand paa og klær Børn paa og vasker op og pudser Næser og knapper Bukser og sætter Sikkerhedsnaale, hun binder Sløjfer og Snørebaand og stopper Strømper og renser Negle og pu tte r en 25-Øre i øasautomaten, hun pudser Sko og fejer øuller, hun hører Lektier og slaar Skilninger og gir Lussinger.

Hun faar de store af Sted til Skole, saa tørrer hun Tjavserne væk fra Panden, staar forpustet stille et Sekund og tænker: Hvad var de t nu jeg skulde, og saa vrider hun Tøjet op og begynder at trække de t paa Snor fra Stuevinduet ud i øaarden.

15

jykken. iiaui fø re n e M enn esk et i det modern e B y s am ­ fund sukk er efter P lads, mere P lads. De, der ingen Bolig har, er glade for blot at faa et nødtørftigt Logi, men sam tid ig sø ger F lertallet af dem /der h a r e n L ejligh ed, med L ygte efter en, der er større. I hele L and et boede der i 1940 ikk e færre end 105.000 F am ilier m ed Børn eller -10 pGt. af sam tlig e F a ­ m ilier med Børn i et og toværelses L ejlighed er. Sam tid ig boede 288.000 F am ilier uden Børn i Lejligheder med tre Vværelser og derover. Del maa b emæ rkes, at vi i 1940 h avd e en normal Boligreserve, vi først vil naa op paa igen, naar der er bygget 150.000 Lejligheder. Ved Boligtadiingen i Novemb er 1940 var der i Køb enhavns Kom ­ mun e 4.341 børnerige Fam ilier med ialt 18.113 Børn, der boede i e t - o g tovæ relses Lejligheder, saaled es at det g e n n em sn itlig e Antal Person er i disse L ejligh eder var h enh old svis 5.1 og 5.6 pr. Lejlighed.

mm ædet edet.

Købi’ii/iatm, Fief' bejdsmand^^

2 0

G a d e n e r den s.tore fælles Opholdssal, fyl di gt møb l e r e t med St en­ t r a p p e r i S t e d e t for Sof ae r og med Porte i S t e d e t for hyggel ige St uekroge . Den er alle Lejlighedernes be d s t e og rummeligste Stue og Døgne t i gennem Skueplads for Familiernes Liv. Straks fra den tidlige Morgen bliver Ungerne kostet ned paa Gad en , ellers vilde de r ingen Mul igheder væ r e for a t gør e r ent i St ue rne og holde dem i nogenl unde Stand. Men Børnene har som Regel O r d r e til a t holde sig i de res egen G a d e og blive inden for Mode r ens Raabevi dde. Nu og da ryge r de r e t Vindu op e t St ed p a a Fagaden og en Kvinde kalder med g e n n em t ræng e nd e Røst Kuldet t i l bage til Reden eller kontrolerer, a t de smaa ikke har ove r ­ skr ede t Græn s en og nu f o r t abe r sig i de t il st ødende Gade r , hvor for d e t mes te kun Spo t og Haan og f lade Ø r e t æ v e r ven t e r dem; ingen vog t e r ove r Gad en s Æ r e og Anseelse som de smaa, bliver Børnene omme fra den anden G a d e næ r g a a e n d e vil de r of t e med en Stump Kridt, hug ge t i Klassen, blive ristet dem en Rune af smæ- d e n d e Indhold e t St ed pa a de gr aa Mure.

2 1

Annie og Eva vilde ikke d r ømme om a t forl ade Dannebrogsgade . De t ilbringer Time e f t e r Time pa a Ga d e n og de fyl de r den med Hemme l i ghede r . Nu har de funde t en Trækasse, som kan rumme dem b e g g e to. I den sejler de langt, lang t bort . Bølgerne g a a r højt om de r es lille Fartøj, Vande t piskes til Skum og g r a a d i g e Ha j er ga a r til Ang r e b den ene Ga n g e f t e r den anden.

G a d e n be s t a a r a f Kørebanen og t o Fortove. Paa For tovene kan de r ikke ske noge t . Biler, He s t e vogn e og Cykler er forvist til Køre­ banen. Fliserne e r Legepl ads. For Svend og Arne ligger Spænd i ngen ved Ga d e n hverken hvor Fliserne e r eller hvor Kørebanen er. Den ligger pa a Ove rgang en , men som Tribut ti! Paabud og Formani nger beho l de r de altid en Del a f Kroppen pa a Fort ovet . Ga d e n er som Regel e t Vand. De dy p p e r Fødde rne i de t , prøver hvor d y b t og hvor koldt d e t e r og s æ t t e r Skibe ud i de t . Rendest enen er de res Event yrverden. Der er a f b r æ n d t e Tændstikker og Tænds t ikæske r og St umpe r a f Indpakningspapir og de r er Grus, som kilder Haand- f laderne. Men d e t er en svær Fristelse, hvis de r ligger en rød C i g a ­ r e tæske og lyser ovre i den anden Rendest en.

23

Det skumrer ove r Byen. Ga d e n er stille og kølig. Fra Bevær tni n­ ge rne kommer Støj og Musik og o p p e f r a Lejlighederne høres Radi o­ s t a t i one r imellem hinanden. Først om Af t enen kan man rigtig se, hvor lang Ga d e n er. Den er en Uendel ighed. De roppe i St uerne er de smaa kommet i Seng, og de voksne har f a a e t Flasker pa a Bordet. De halvstore er i Vejen. G a a ned pa a Gaden , biir de r sa g t til dem, og saa har Vera og Lillian f a a e t en Frakke pa a og er b levet send t ned. P3er s t aa r de ved Porten til Uende li gheden og har a t forblive paa d e t højre Fortov. Det er Gr a ave j r ude og inde. De ønsker d e t vilde st yr t regne , saa de kunde f aa Lov a t ga a op igen. Der e r ikke ret mange Børn pa a Gaden , ingen a t lege med. De ga a r en Tur op til Ves t e r brogade , hvor de r e r Folk og Sporvogne og Biler, og de r s taa r d e og kigger lidt ove r til Ca rl ton. — Den er f o r bud t for Børn, siger Lillian for a t unde r s t r ege a t d e ikke kunde væ r e g a a e t ind, selv om de havde ha ft Penge. De vende r om og driver ned ad Ga d e n igen. Tiden skal ga a med noge t . Lillian, som er den æl ds t e , for tæl l e r Vera nog e t om Skolen. — Drengene e r saa dumme , synes hun. Det er hende mag t pa a - l iggende, a t Vera forstaar, hvor ombe j le t hun er. Men Vera er t r æ t i sit Hovede og søvnig. Af t enen er en Uendel ighed.

De g a a r og kigger pa a Butikkerne. I en Marskandisers Vindu udsøge r Lillian sig e t Armba andsu r og en Medaillon. Dem vil hun købe. De vil gør e me g e t stor e Øj ne i Skolen. J e g fik dem af min Far i ø a a r , vil hun sige.

ø u d , hvorfor de t , vil de spørge . — Aa, ikke for noge t særligt.

x ^ r n e h . v. „Frit Foi “s ~ . /k itek t Ca r l F r e d e r i k s e n , ^en By han opfører, er beregnet for M-uare

Dreng pøct Ged & 4 Mibk ® efter Drs Politiet et grædende 6aarigt B a r n t. som man traf paa Gaden. Barnet turde ikke være alene hjemme, og Moderen var gaaet med sine Gæster efter et Drikkegilde, hvor flere af Gæsterne var saa berusede, at de faldt ned ad Trapperne. Drengen var derefter trukket i Tøjet for at gaa hen til sine Bedsteforæ ldre, men dem kunde han ikke kalde op. P o ­ l i t i e t sørgede for, at Drengen b lev an bragt hos Bedsteforæ ldrene, og da det se nere paa Natten traf Moderen paa Gaden og meddelte hende, hvad der var sket, blev hun grov. Po litiet havde forinden aflagt Besøg i Lejligheden; som kun bestod af en Stue, og det flød med tomme C ' efter Drikkegildet. Sa g e n til Bø rnevæ rne t | g ifter sig, før har man plar" r - n f U m - i n i p er fæ rd ige me^ at læse, ^t K o lleg ium . ^enne Jngdom. .fatiske Lørdag, i Nat Kl. 3 tage sig af

p l e j ' < i t Ee/ .aura — siper i paa I n d f ø malpr Dr te r pe. ik k e v il r fort e n

b h k r a t ?

Ga a r d e n hører Ikke saa me g e t med til Lejlig­ heden som G a d e n gør. Den er uden Spænd i ng og savner Ga d e n s A tmo s fær e . Den byde r ikke pa a saa mange forskellige Opl eve lse r. T æ p p e ­ bankning, Skra ldespande og Lokummer. Det er d e t hele. Skr a l demændene kommer ti dl igt om Mo r g e ­ nen. De har Skind pa a Skuldrene og de r es Tøj lugter. De er ikke bange for nogen Ting. Børnene i Ejendommen t ø r ikke g a a paa W C nede i Ga a r d e n og o p p e i Lejlighederne e r de r ingen WC e r .

De t er fo r bud t a t lege I Ga a r d en , men Børnene gør d e t alligevel. De t er f o r bud t a t t e g n e med Kridt i Ga a r d e n . De t er f o r bud t a t a abn e Cykleskurene og d e t e r f o r bud t a t skrive pa a dem. De t er f o r bud t a t spille Bold i Ga a r d e n . Det er fo r bud t a t r aa be højt nede i Ga a r d e n . Børnene maa i ngenting. Det er fo r bud t a t kaste med Sten og d e t er f o r bud t a t køre pa a Løbehjul og d e t er f o r bud t a t t a g e Legetøj med ned og d e t er for ­ b ud t a t l ade Dukkevognene s t aa de r nede .

Inde i Byen, o p p e pa a Et agerne, mærkes d e t i Ferietiden om Sommer en som en st or Forbedri ng, a t nogle af Ungerne er kommet væk. Der biir be d r e Plads til dem, de r er t i l bage. Der bliver roligere Søvn og mindre Spektakel. De handl ende mæ r k e r d e t o g s a a . T r a f i k e n i G a d e n kommer l e t t e r e ove r sine Problemer. De Børn de r ikke kom pa a Lande t har d e t hele for sig selv.

Mid t pa a Dagen er d e t for va rmt a t lege i Gaden . Omme i G a a r ­ den e r de r en lysende Firkant a f Sol. Dér sover Ungerne til Mi ddag eller døse r lidt, holder Fred en Tid, smaal eger . Om sig har de e t højt Plankeværk og høje høje Mure. Der er ikke e t grøn t Græs s t r a a a t pi ft e i engang . Luften er hed og kvæl ende og Skr al despandene lug­ t e r langt bo r t med en Em af Fordærv.

35

Naa r Af t enskyggen st iger som e t Hø j vande i Ga d e n og d e t b e ­ gynd e r a t mørkne inde i Stuerne, kommer Ro t te rne f rem nede i Ga a r d e n . De har de r es g o d t skjulte Ga n g e a t ope r e r e fra og for ­ svinder de r ned saa umærkel i gt som de er kommet, hvis en Fare skulde vise sig. De er st ore og f e d e og lider ingen Nød. Naa r Bør­ nene er komme t i Seng og Foræl dr ene er g a a e t i Byen, b e gynde r Ro t te rne a t rumstere, og Børnene har s vær t ved a t fa lde i Søvn. De l yt ter til Spektaklet. De f e d e Dyr skriger og p i be r og laver Støj. De st aar paa Ho v e d e t i Skarnkasserne og knuser Flasker, de s læbe r af St ed med t omme Daaser og spr ede r Papir og Mad r e s t e r ud over Ga a r d e n .

Alle smaa Børn er ba ng e for Rotter. Mange smaa Børn nær e r en afsindig Ang s t for de f e d e gr aa Fyre. Der ga a r Historier i hver ene s t e københavnsk Rot t ee j endom om farlige Rot tebid, om smaa Drenge, som ikke læng e r e bor I Ejendommen, men inden de f l y t t ede fik Fingr ene b i d t af, om den Weillske Syge de r r amt e en hel Fa­ milie, og om stridslystne Rotter, de r ligger pa a Lur e f t e r Børnene nede i Porten. I Ryesgade , hvor de r er Ro tt e r i Tusindvis, lyver Ungerne for hin­ anden om ,,den st ore Ro t t e" . Den er større end de andre, stor som en Hund. Flere a f Børnene har set den, og de r es Øjne bliver runde a f Angst , naar de for tæl le r om Mød e t med den. Rita er ni Aa r og

ha r Huset s livligste Fantasi. Rotten er saa stor som en Hund de r skal ha Hval pe, siger hun. Hun for tæl l e r de smaa om den, naar de e r komme t i' Seng og ligger alene. Og hvis d e t knager i Trævær ke t ude i Køkkenet, f a r e r de sammen af Angst, Rita med, og t ror d e t e r den. Deres Hj e r t e r banker under Dynen som pa a f angne Fugle­ unger. O g s t ad i gvæk p i be r Ro t te rne nede i Ga a r d en . Omme i Fr eden sgade e r de r 8 Lokummer i Ga a r d en . Det er en Slags Vandk lose tt er eller r e t t e r e e e t Vandkloset i 8 Afdel inger. Der lever Ro t t e rne f e d t og god t . O p p e i Lejlighederne er de r ingen W C , men d e t er næs t en kun de mandlige Beboere de r bruger Ga a r d - klosetterne, for Kvinderne t ø r ikke og Børnene t ø r slet ikke. Ved høj­ lys Dag ser man voksne Mæn d ga a de rned med Nøglen i den ene Ha and og en Stok i den anden. Før de g a a r ind, banker de nogle Slag pa a Døren med Stokken. Saa aa bne r de forsi gt igt og r aabe r Hiissssjjj, som naa r man for j age r en Kat. Og saa ga a r de ind, men l ader Døren s t aa a aben ! De 8 W C e r er b e r e gn e t til 80 Familier. Der g a a r fire eller f em Mennesker pa a hver Familie. Det er 400 Mennesker. Samt li ge Lejligheder bruger Køkkenvasken som Pissoir. Ro t t e rne t yranni se re r dem til de t . De l øber ind i Opg a n g e n , de bane r sig Vej gennem Murværke t til Køkkenerne, de er se t i Sovevær el ser og Ophol ds st uer . De hyp­ not ise re r d e smaa Børn, skønt de praktisk t al t aldrig ser Rott erne selv, de skræmme r de st ørre Børn fra Vid og Sans, og de øve rTe r ror mod samtlige Beboere direkte og indirekte.

Det er henne i Øs t e rv o l dgade 32, og Klokken er halvni At t en . I Ga a r den , som Ikke er st ørre end e t Kammer, er de r e t Par Retirader, inde i d e t ene si dder Viola. Hun er ikke me re end syv Aar, og hun vilde helst blive oppe , men maa ikke. Hun skal ga a ned. Hun si dde r og snakker højt. Rotte, siger hun kælent, lille Ro tt e! Du skal ikke væ r e bange . Er du bange , lille R o t t t t e e e ? Det skal du ikkkeee. Rot t e — jeg siger til Far a t han ikke maa s æ t t e Fæl de op, ikke ogsaa, Rott e. Lille Rotte, du skal ikke væ r e bange .

a t t ’

■ , d L iy e t s u p n o ld ? '

• ¡y køb in g &., Næstved, Ringsted, Saks-

Resultatet blev for

i vend.

Byen med de aabne Skraldevogne: Hvad Skraldemanden mener Stivkrampe, Tuberkulose og Meningitis lurer paa Renovationsarbejderen

k o m m x end at Udbru fra H deres ske å bt Mt

. Nov, 3,8 til ta tca riode. rigs- c er

lingsda \ieune

• ikke etæl- tallet fore­ ne, der oælt var ■ Beboere, M.755. - RFoIke

il ken f mal : mar

| gerla. * en On\ \ ren hi­ er ko) ført J

Hvad s i g e r Skraldemanden selv om sit forhistoriske Køretøj? VI træffer ham i Peter Hyldtfeldstræde. T h y g e- s e n hedder han, og han er Formand for Dagrenovationsarbejdernes Klub under Kuskenes Fællesforbund. Han har Skraldespanden højt paa Nakken, og med et Kast af stor Rutine tipper han Indholdet op i Vognen, Der skal Øvelse til alt. — Maa vi kalde Dem Skraldemand, siger vi til Hr. Thygesen. — Ja, værsgo, -mig generer det ikke. — Hvad var der i Spanden, De nu tømte? — Ja, hvad var der? Lidt af hvert vel sagtens. Tomme Daaser, Køkkenaffald, Pa­ pir og, hvad Folk ellers smicer paa Mød­ dingen. - De kan vel næsten aflæ e Tidens Kon­ junkturer i Skraldespandens Indhold? - Det kan jeg. De skulde have set Skral­ despandene straks efter - Kapitulationen i Fjor. Det flød med kasserede Madvarer, Grynpakker, Konserves, Brød — det var Hamstringslagrene, der blev sendt ud paa Lossepladsen. Det var Synd med al den gode Mad, der saadan gik tabt. For Resten finder vi stadig Brød og andre Spisevarer Spandene, naar vi kommer. Det er ofte utroligt og skammeligt, hvad Folk smider væk. Men noget har det hjulpet, at L.A.B. har iværksat Spildindsamlingerne. - Piller De saa ikke selv det brugelige Affald op? - Det maa vi ikke. Ikke saa meget som et muggent Brød maa vi fjerne. Det skal altsammen ud paa Lossepladserne, hvor Klunserne« tager sig af det, der kan bru­ ges. Det end e r p a a Lossep ladsen — »Klunserne«, er det ikke et særligt Fol­ kefærd? - Det kan man godt sige. De har eksiste­ ret paa Lossepladserne lige saa længe, som •-»»vognene har kørt derud. I mange Jobbet gaap* f Arv fra Slæ

sige, at Laagene, de store Flager, altid skal | kunne lukkes til. \ — Hvad mener Skraldemaendene selv om '< Renpvatjonssystemet? f somn — Vi mener, at det er ad Hedehusene til, Ping; og fuldstændig forældet. Man har snakket for, A\ og snakket og snakket om en Forbedring, >vi kan men lige meget eller lige lidt, er det blevet ; for Ar til, bortset fra Forsøgene i Gammelholmdi- j striktet. Frederiksberg er langt Soran Kø- jf e g lq Hvor gamle er Vognene, De kører med? ^ L c j S t 4»—50 Aar velsagtens. _ g r j «er i Lejr j — Ikk >turligvis de, De har? j — Det kan man roligt sige. Men hele vort i ^ e r ^ a r Renovationsvæsen er jo i det hele taget i bliver højst uhygiejnisk. ; Sager Værst var det under Besættelsen og i Tiden., undf lige efter. De skulde vide, hvad vi kørte | ege­ bort fra Kaserner og Flygtningelejre, Man , an' biiver syg ved Tanken. Det egner sig s le t’ ga ikke til at komme paa Tryk. Men tænk cen u a tu bare paa de Bjerge af Halm, vi maatte læsse n y Lejr v, op i Vognen og køre gennem Byen. Det , anjjr| n ger var faktisk hele Læs af Smittestof,der rul- . „ . ^ - ¡Nazismen lede gennem den tætpakkede By,lige igen- nem Mylderet. Man skulde tage engang og * ejienc undersøge, hvad der er kommen af Syg- ^ere Sti': domme fra Lossepladser og Skraldekasser. Vi Skraidemænd er naturligvis især udsatte. a J C t Tuberkulosen og Stivkrampe slaar ofte ned “ iblandt os. For kort Tid siden fik en Kam- J p f y r merat Meningitis. Han, som før var stærk ——' o g sund, er nu nedbruds og ødelagt, netop ’ — et af Ofrene for Svineriet i Flygtningelej- sig, a rene. Kuskenes Formand Ellegaard maa saa- njnge mænd endnu ligge og tinge om, hvilken __ Hjælp Manden skal have. For Resten er vi snar ofte blevet afvist, naar vi har stillet Krav . med Hensyn til vor personlige Hygiejne. Vi ansøgte om Overtrækstøj. Det blev afslaaet. Nu maa vi tage vore smudsige A rb ejd sk læ -j/°r der med ind i vore Hjem. De fleste af os bor i Smaagaderne, hvor der ikke er mege Plads i Stuerne. Vi søgte ogsaa om et Le timationskort, der gav os Adgang f •munale Badeanstalter, 't blev benhavn, for ikke Odense og Aarhus. at tale om Gentofte, Sm ittefaren lu re r p a a os —Det er et meget sundhedsfarligt Arbej-

i Sjæl- de, idet V mod havde 9. Ind- 50,775, Fal- nge- 1,723. tger, tiger r og idet i. Det, bre- nager. over

■re­ en­ tre. ske ,713 Be-

xik- >yer, har som 'mlig røs- itr

ndt “up -a- tr

J lt y s c t

Det e r mi dt om Somme r en. I lang Tid har d e t regnet, men nu s t aa r Varmen r e t op i den blaa Uendel ighed. Nede ved Søerne er de r en Anel se a t nog e t svalt, men Ænd e r n e dase r i uflyttelig Ro og Skibene b e væ g e r sig kun i Snor. Lyset er hvidt og b lændende , Raadhuspl adsen e r uden Skygge og t om for Mennesker, i Botanisk Have er Luften fyl dt af Blomsterdufte og pa a Havens Bænke sidder med en ops l a a e t Bog i Skøde t og Ho v e d e t læne t t il bage de unge Piger og bliver brune som i Troperne. Den a lmæg t i ge Sol har t a g e t Byen ind til sig i e t somme rl igt Favntag. Ikke e t Blad rører sig. Sollyset ned fæ l de r sig i Planter og Menne ­ sker, J o r d bæ r r e n e g l øde r under de grønne Blade, de r op s t a a r søde Længsler i umodne Reinecl auder og Hylden f aa r t ravlt med a t a f ­ blomstre. Karl Erik maa ikke ga a alene ned til Søerne, og de r er ingen hjemme som kan t a g e ham med. Han bor opp e paa t redi e Sal i Lejlighed Nr. 5, og naar han stiller sig uden for Døren for a t se om de r snar t kommer nogen, ser han langt bort e for Enden af Gangen hvilket fantastisk Somme rvej r d e t er i Dag. Det har ogsaa kunnet lugtes hele Dagen. En sødlig Duft af Forraadnelse stiger op fra Ga a r d e n s Skakt og slutter sig sammen med Opg ang en s mugne Luft. Hele Ejendommen er saa stille som en Søndag Morgen. Der er ba re en Skrigeunge nedenunde r , som vræl e r og aldrig vil holde op.

Hvis Karl Erik v ids te de t , vilde han ga a t o Et ager ned. Der st aa r nemlig Laila og ved heller Ikke, hvad hun skal t a g e sig for. De kunde slaa sig sammen og lege Har en og Skildpadden. Det er en Leg man kun kan l ege I en Korrldorejendom, hvor de r er Op g a n g I begg e Ender a f Korridoren. Man b e gynde r helt o pp e og t a r alle Gangene , i de t man skifter Et age e f t e r hver Gang . Man begynde r i hver sin Ende a f den øver st e Korridor og den de r kommer først ned har vunde t. Fidusen er a t springe en Et age over, ligesom Skildpadden spr ang en Roerække over, men hvis d e t bliver opdage t , har man t ab t .

49

Skrigeungen bliver ved og bliver ved. Den ligger med høj Feber og maa Ikke komme ned. Dens Vogn st aar uden for pa a Gangen . Hvis man vidsfe de r Ikke va r nogen hjemme kunde man rulle en Tur med Vognen. Men d e t g i de r man Ikke alligevel. Skrigeungen er altid syg. Hel e Huse t e r fyl dt a f syge Skrigeunger. Karl Erik h a r e n lille­ b i t t e Søster, den allermindste af dem allesammen, hun er ogsaa en Skrigeunge, men hun ligger heldigvis henne paa Blegdamshospitalet. I Ka t akombe rne I Fr edens gade b rænd e r svage elektriske Pærer, Au toma tl ys, som t æ n d e s og slukkes Dagen igennem. He r hersker den ev ige Mørklægni ng, Kæl der luf t og Kælderlys helt op til f emt e Sal, og Inde I Lejlighederne er de r e t vedva r ende Mørke, som end Ikke l ade r sig for j age pa a himmelblaa Somme r dage . Hundr ede r af Familier e r Aa r e f t e r Aa r henvist til a t forblive I de r es smaab l t t e Lejligheder, som aldrig op lever nogen Ar t af Vedligeholdelse. Da­ gens Timer bliver ø d e og graa, ød e som de lange G a n g e og graa som d e gr a a Mure. T ræ t h e d og Mismod slaar ud som Fug tpl et t er i Sindet. Hvorhen Beboerne ser, øjner de kun Forfald og Skygger. Og hvis d e s t or e Børn ser op fra Bogen, medens de læser Lektier, st andses de r es Blik a f Muren f aa Me t e r fra Vinduet. Den stiller sig imellem dem og Na tur en , imellem dem og Livet og den lammer med sine Hun d r ede r a f ens Mursten al de r es Fantasi. De lever I en Atmo s fær e , hvor alle Opl eve l se r udebliver. Det er den samme A tmo ­ sfær e, de r g e n t a g e r sig i Nansensgade og Eskildsgade, I Stengade , Sl ot sgade, Prinsessegade, i Dusin e f t e r Dusin af lange københavnske Gade r , i Snese e f t e r Snese af københavnske Ejendomme. Varmen løsner Kalken og Regnen skyller Pudset væk, Sommeren og Vinteren ga a r hæ r g e n d e hen ove r Bygningerne, Kulden ga a r gennem Døre og Vinduer, Ruderne er løse, fordi Kit tet skaller af, d e t drysser ned fra d e t skjoldede Loft, Tape t e r ne buler og revner og Rott erne mor er sig.

K omm issio n en har endvidere i Aarets Løb b eskæ ftiget sig indgaaende m ed S p ørgsmaalet om de saakaldte »Korridorejendomme« og Mulig­ hederne fo r ved Ombygninger at tilvejebringe større brandmæssig S ik k erh e d fo r Beboerne i disse ogsaa i h y g ie jn isk Henseende saa uheldige Bygninger. Desværre er de foretagne Undersøgelser resulteret i, at m a n dels u nder H en syn til Bolignøden og dels paa Grund af de vanskelige Byggeforhold og høje Byggepriser har m a a ttet stille disse Sager i Bero, in d til mere n ormale P risfo rh o ld indtræder. KØB E NHA V N S BOL I GKOMM I S S I ON S AAR S B E R E T N I N G 1945

53

54

T -y & s te * %

56

Der e r Boliger, alt for mange Boliger, hvor Lyset holdes ude og Vinduerne daarlig t a a l e r a t aabnes af Mangel pa a Vedligeholdelse; Køkken og St ue og Sovekamme r ga a r i eet , een Gang a a b n e t for ­ bliver Dørene a a b e n t s t a a end e , Inventaret forhindrer Op - og l-luk-

ning, og de r ved fordel es jævn t over Lejligheden de uhaandgri be - lige Spor a f KostensTilberedelse, en g e n n em t ræn g e n d e Duft af Kaal og Flæsk, en f o r t æ t t e t Damp af Ugens Maaltider, som sæ t t e r sig i Ga rd i ne r og Betræk og bliver hæng end e i Tøjet. Der er Boliger, hvor Udluftning er teknisk umulig, man f r emb r i nge r i ngen Ge n n em­ t ræk naa r Hulen kun har Aabni ng til een Side, saadan er d e t med Korridorlejlighederne og med talrige Barakker. Luften de ri nde er st il lestaaende som en Erindring. Det er i denne St al dl ugt de lever og lider og elsker og f aa r Børn, alle de arme, som Samfunde t kun kan henvise til a t bo med Taalmod under de Forhold, de r nu engang eksisterer. O g Dampen f o r d r a a b e r sig og siver ned ad Vægge , de r er fu g t ­ p l e t t e d e og hvor Muggen b r ede r sig, om Vinteren hæng e r de r Is­ f l ager inde i Lejligheden, før man f a a r fyr e t op, og alle Slags Syg­ domme vandr e r sej rende fra Stue til St ue og Hjem til Hjem, bi nder de smaa Børn til Sengene og bor er sig umærkel igt ind paa de voksne.

Host en kan væ r e saa vedhol dende, a t man ikke kan sove for den selv og ikke kan undgaa a t vække de andre. Om Na t ten , hvis man kommer ind i en a f Ga a r dene , hvor de r er lydt og hvor alle Lyde bliver s tærke r e a f a t r amme imod de høje Mure, vil man høre, hvor­ dan de r hostes. De smaa har Bronchitis og de store hoster hult. Der ligger en Mode r med en Sengfuld Unger, hun har ingen Udvej for

a t give dem e t a n d e t Rum, de sover t r y g t og lunt op ad hinanden, men hun ligger med e t Lomme t ørk læde for Munden. Aa bn e r hun Vinduet, komme r Nat t ekul den ind til de smaa. Det er ikke muligt for hende a t sove. Hun vil ikke t i l bage til Sana tori et . Hun prøver a t holde Host en til bage, hun vil t vi nge den til Ophør , men d e t ¡ager i hendes Bryst, og hun ved, a t hun ikke kan kue den. Falder hun i Søvn en Timestid, va agne r hun med svedende Pande. Hør, hvor hun hoster, siger Nabokonen til sin Mand. J e g t ror hun er smækfuld af Tuberkler. Om Mo rgenen læg g e r hun Lomme t ørk læde t til Vask. Det er g e n n em væ d e t a f hendes Blod. Hun har i t o Aa r pr øve t a t komme bo r t fra Lejligheden. Lægen har fo r b u d t hende a t bo der. Men Boliganvisningen kan ikke hjælpe hende. Hun maa væ r e gl ad ove r a t have Tag over Hovede t . Indtil fornylig har hun v æ r e t smittefri. Det er endnu kun hende selv, de r er klar over a t hun nok ikke er d e t længer e . Hun t ør ikke ga a til Lægen og f aa Vished. Men hun gø r d e t vel en Dag. Manden kan ikke passe Børnene. O g imedens d r a g e r Bolignødens Fyrste Tuberkulosen sejrssikker fra Lejlighed til Lejlighed, fra Seng til Seng, fra Mund til Mund, han kysser d e smaa G o d n a t og l yt ter i de tidlige Morgen t ime r til Host en som s tiger dem af Brystet. K 3 S E S

Af Betænkning afgivet af Indenrigsministeriets Saneringsudvalg 1938

Tuberkelbacillens Opdager, R obert Koch, tillagde Boligerne en stor Indflydelse paa Lungetuberkulosens Udbredelse og lagde særlig Vægt paa Soveværelserne. Tuberkulosen overføres —i al Fald i en Række Tilfælde —ved Draabeinfektion, der let kan finde Sted, naar en smit­ tende Tuberkulosepatient deler Soveværelse med andre, især hvis Sove­ værelsets Rumfang er lille. Samlivet med Patienter, som har Lunge­ tuberkulose i smittende Former, kan være ufarligt, naar Patienterne er i Stand til at tage de fornødne Forholdsregler, men dette er næsten ikke muligt under indskrænkede og daarlige Boligforhold. Baade An­ tallet af Værelser i Lejligheden og Størrelse af Gulvareal og Rum­ fang pr. Beboer har Betydning. Da Tuberkelbaciller i nogen Tid holder sig levende i tørret Tilstand, kan Støvet i Værelser, hvor Tuberkulose­ patienter har opholdt sig, være smittende, og Værelsernes Renlig- holdelse er derfor vigtig, men vanskelig at gennemføre i slet ved­ ligeholdte Boliger. Indskrænkede Boligforhold kan altsaa begunstige Smittesprednin­ gen fra en tuberkuløs. Desuden er det en almindelig Mening, at Mod­ standsevnen mod tuberkuløs Infektion nedsættes hos Personer, der lever i mørke, fugtige og daarligt ventilerede Boliger. Fuldgyldige Beviser herfor findes ikke, men Anskuelsen støtter sig paa en Række paalidelige Iagttagelser. Efter den københavnske Centraltuberkulose- stations Erfaringer findes der f. Eks. forholdsvis mange Tilfælde af Tuberkulose af Lungetuberkulose i Kvarterer af Byen, som har daar­ lige Beboelser. Ernæringen, der har saa stor Betydning for Modstandsevnen mod Tuberkulose, kan ogsaa til en vis Grad paavirkes af Boligforholdene, nemlig naar Køkkener og Spisekamre er daarlige. Opholdet i fri Luft styrker Modstandsevnen mod Tuberkulose, maaske især gennem Virkningen af Sollys. Denne Virkning gør sig navnlig gældende over for de Tuberkuloseformer, der optræder hos Børn (Kirteltuberkulose, Knogletuberkulose m. fl.) og tætbebyggede Beboelseskvarterer med mørke Gaarde og uden aabne Pladser bidrager derfor til Udviklingen af Børnetuberkulose.

Samtale,

J e g er bange for den bliver me g e t t endent i øs , Deres Bog, siger Folketingsmand Kristen Amby . Den vil nemt komme til a t t a g e sig ud som e t ub e r e t t i g e t Angr eb . Det er jo e t me g e t s t or t Problem, Bolignøden, og d e t maa ses fra mange Sider, hvis man vil give e t obj ekt ivt Billede. J e g vil ikke b e næg t e , a t Deres Fot ogr a f i e r er autentiske og dække r en St ump a f Virkeligheden, men man skal ikke paa Grund l ag af dem kunne sige: saadan e r T ils ta nd en i D a n Bolignød i den Forstand, a t Folk s t aa r uden Tag ove r Hove de t , fin­ des faktisk ikke i Danmark. —- J e g mene r heller ikke, Hr. Amby, a t Bolignøden i og for sig er nogen eller t e nd e r e r mod a t blive nogen samfundsmæss i g K a ta ­ s t ro fe . Derfor bliver den alligevel for dem, den rammer, en personlig Ulykke og katastrofal i sine Virkninger for den enkelte Familie. — Ja , men selv den Betragtning gæ l d e r ikke altid og i alle Til­ fæl de . Der kan se farligt ud i Hj emme t og Børnene kan leve unde r daar l ige Vilkaar, for Eksempel fordi Manden drikker og Konen er sjusket og g a a r ud. Probl emet har mange Sider. Der er siden Befolk­ ningskommissionen i I937 a fgav sin Betænkning, u d r e t t e t ove rma a d e me g e t pa a d e t t e Omr a a d e , f. Eks. med Loven a f 1938 om S t ø t t e til Boligbyggeri et og om Husl e j enedsæt t e l se for mi ndr ebemi d l ede børne r ige Familier, med Revisionen af denne Lov i 1940, med de forskellige Saneringslove og nu sidst med den nye Boligstøttelov.

Men d e t er klart, a t Krigen har b r a g t hele Sagen ind i en Krise. Bygger iet har a f g o d e Gru nde ikke kunnet følge med. Man har ikke tilnærmelsesvis kunnet komme op pa a de ca. 20 . 000 Boliger om Aa r e t , d e r skulde bruges, man er langt bagud , og denne Udvikling be f o rd r e r naturligvis Sammenst uvni ng i Lejlighederne med alle de sociale Følger, som Sammenst uvni ngen har. De unge, de r vil s æ t t e Bo, maa Aa r e f t e r Aa r blive bo end e hos Foræl dr ene eller i lejede Vaerelser o. s.v. Endelig er man heller ikke na a e t til en fuld Udnytt el se a f Boliglovene i den lokale Admi ni st rat ion. Der er Kommuner i Lan­ de t , Od e n s e f. Eks., hvor man ikke er na a e t til a t føl ge med i, endsi ge væ r e pa a Hø j de med den Udvikling, som Lovgivningen muliggør. — Mene r De, a t man kunde gør e mere, end man i Øjeblikket gør, for a t a fh jæl pe Bolignøden? — J e g mener bl. a., a t der, naa r vi nu har denne st ore Bolig­ mangel, anvendes urimeligt st ore Area le r i Ejendommene til Kont or ­ brug. Der er en Tendens til a t i nd r e t t e st or e og fo rnemme Kont orer hos smaa Firmaer, de r maaske nemt kunde klare sig med mindre Plads. Der maa t t e , hvis de r va r Vilje til de t, kunne frigøres en hel Del Plads til Indretning a f Lejligheder, h v o r d e r n u er Kon t o r e ro g Lager ­ bygni nge r. Der er noge t meningsløst i, a t st ore og g o d e Rum ove r ­ alt i Byen, ikke mindst i nye Ejendomme, s t aa r u b e b o e t me re end d e t halve Døgn, naar Kont ore rne og Lagrene i mange Tilfælde, uden a t d e t kom til a t g a a den mi ndst e Smule ud ove r Arbe j de t , dog ligesaavel kunde i ndr e tt es i midl ert idi ge Barakker. Det off ent li ge ma a t t e naturligvis ga a i Spidsen i den Henseende . Hvad var d e r i Vejen for, a t man samlede en Mæ n g d e a f d e Kontorer, som A d ­ ministrationen nu har s p r ed t rundt omkring i Byens Ejendomme, I nogle s tore midl er ti di ge Barakker her uden for Vinduerne pa a Chri- sti ansborgs Ri debane, indtil Byggeri et igen kunde følge med Ud ­ viklingen . . .

Nuoms t unde r a t forlove sig er en Femaarsplan. De elskende vand r e r hjemløse om, Rest auranten er de r es kost bare Dagligstue, de r es enes t e Stue, og naar Lysene slukkes som Tegn til Lukning og Dugene fjernes og Stolene sæ t t e s op pa a Bordene maa de gaa længselsfulde hver til sit. De bliver t r æ t t e og desillusionerede af alt for megen Længsel, og en stor Depression hæ r g e r b landt Tu­ sinder af unge de r ge rne vilde giftes.

Der ga a r t o unge Mennesker og drøft e r, hvilken Vej de skal g a a i Af t en . De kender alle Byens G a d e r og alle d e Ture, de b ryde r sig om a t d i g t e i Byen. De har g i vet Om r a a d e t fra Raadhuspl adsen rund t om Christianshavn Vold og ned i Havnen og hen om G r ø n ­ ningen saa mange Variationer, d e synes d e t kan bæ r e . De har g a a e t Turene forfr a og bagf r a og med den lille Afbryde l se til Søs, som Mo t o r b a a d e n fra Christianshavns Torv til Nyhavns t r appen er. De har før st v æ r e t i At l ant i c Bio og set Rose Mari e med J e a n e t t e Ma c Donald og Nelson Eddy. De har s i dde t og holdt hinandens Ha and unde r hele Forestillingen. Nu ga a r de og holder hinanden i Ha anden . Inga er søvnig, lidt søvnig i hvert Fald. De har ingen S t e d e r a t væ r e . Ingen S t e d e r a t væ r e for sig selv. Hjem til Pouls Forældr e vil d e ikke gaa . Radio og Kaffe og Kaffe og Radio. Poul bor hj emme og Inga bor hjemme. De har ingen S t ed e r i Verden a t væ r e . De har Raad til a t g i f t e sig og Raad til a t f aa Børn, og de elsker hinanden saa højt som I en Roman. Men nu vil de ikke læg g e flere Planer. De vil ba r e g a a omkring og holde hinanden i Haanden . Eva og Niels har g i f t e t sig. De maa bo hj emme hos Evas For­ æl dr e . Niels sover pa a Sofaen i Spisestuen og Eva paa Chaiselon- guen i Dagligstuen. O g Evas t r e smaa Søskende sover sammen med Foræl dr ene i Sovevær el se t . Eva er gravid.

Det e r b e g y n d t a t r egne og Ga d e r n e er va ade . Det d r y p p e r f ra Grønn ingens T ræe r og ikke en Bænk kan man si dde paa .

De t er ikke fordi man t ro r pa a Spaakoner, men naa r ingen andr e vil spaa og fortæl l e n o g e t om Fremtiden, naar Fr emt i dsdrømmene dagl ig knuses i Boliganvisningens Kontor og de r ikke er en St r ibe a f Lys forude, kun Af t ene r med Biograf og Regnvejr, en ende løs Op - march a f Af t ene r , som d e t gæ l d e r om a t slaa ihjel pa a aa be n Ga d e , hvem vil saa fo r tænk e Inga i a t ga a til en ve l r enomme r e t Spa akone? Hun har funde t hende i e t Skab i I s t edga de og en Af t en hvor Poul har Ov e r a r b e j d e har hun t a g e t Mod til sig. Hun har en Følelse af, a t alle Folk ved hun e r pa a Vej til Spaakonen . Se nu d e gamle Dame r unde r Paraplyen!

N aa lille Frue eller om De er Frøken d e t kan ¡eg ikke se endnu men d e t finder ¡e g selv ud af og nu vil vi se hvad Kortene har at sige og jeg kan da se at der ligger en god Begivenhed ind til Dem her, som De vil blive m e g e t glad for. Et Brev vil komme til Dem og den Dag vil Solen skinne og d e t er et Brev, som De vil blive m eg e t glad for o g d e t vil komme snart. Der lig ger et Kort ind til Dem her d e t siger at der er en der tæ n ker paa Dem nu tæ nker m eg e t paa Dem lige nu men d e t er ikke ham De vil blive g ift med. De er forlovet og De vil gøre klogt i at holde Dem til Deres Forlovede. J e g kan se, De m eg e t snart kommer ud paa en Tur til et fremm ed Land sammen med ham, d e t er nok S verig e De vil komme til og den Dag vil Solen skinne. O g der lig g er m ange g o d e O p ­ levelser og venter paa Dem De vil komme til at se Kongen ride nej ikke ride køre over G ræ nsen til Sydslesvig som vil blive dansk igen ligesom i sin Tid Sønderjylland og han vil komme i en stor skinnende Bil med C h au ffø r og køre over G ræ nsen og d e t vil blive i A a r en Dag hvor Solen skinner. De vil blive g ift og De vil komme ud at rejse o ver et stort Vand og jeg kan se her, d e ter d e t Kort der, at De vil fa a en Søn og De vil blive m eg e t glad for ham. De vil komme til at rejse lan gt og De vil komme til at se New Yorks og C h ica g o s Taarne som en anden en aldrig fik set men der vil o gsa a blive M o d g a n g for d e t kan ikke altid g a a os lige g o d t her i Verden det er nu en g a n g Livets G a n g heller ikke mig er d e t altid g a a e t g o d t og De vil komme ud for en Sporvognsulykke hvor De vil fa a b e g g e Ben kvæstet men d e t skal De ikke v æ r e ked a f for De vil komme ud fra H o ­ spitalet efter en M aan edsForløb og naar der er g a a e t et A a r vil De igen kunne g a a normalt paa Benene og der ligger en stor Erstatningssum til Dem. De vil faa et m eg e t smukt Hjem d e t vil vare lidt fø r De fa a r d e t maaske nogle A a r men De vil blive m eg e t glad for d e t og maaske d e t kan jeg ikke rigtig se men d e t ser saadan ud alligevel vil d e t komme til at ligge ovre i d e t fremm ede hvorhen De er rejst med Deres M and og der vil d e t komme til a t ligge i Udkanten a f en stor By imellem store Villaer og De vil komme til at føre stort Husd e t bliver et m eg e t smukt Hjem med en stor Park omkring og der vil De komme til at bo. J a saa lig g er d er ikke mere til Dem og d e t er to Kroner for mere maa vi ikke ta g e men tidligere tog jeg altid bare en Krone men saa var G ro e s Petersen heroppe og blive s p a a e t og da jeg h avde s p a a e t ham s a g d e han Det kan De g o d t ta g e to Kroner for Fru Severinsen.

i Wien dømt til Døden for Dobbelt-Mord Wien, Søndag. (U. P.). ED Stadsrettcn i Wien dømtes et ungt Par i Gaar til skyldige i Dobbeltmord med Bolig­ nød som Mord-Motiv. De Paagældende var den Martina Lang og hendes 24aarige Kæreste Fran« Miilbacher, der i tre Aar havde været forlovede uden at kunne finde en Lejlighed, saa de' kunde blive gift. I Desperation fat­ tede de den Plan at udrydde en pas­ sende Boligs Beboere og myrdede med Øksehug et Ægtepar af deres fjernere Bekendtskab, Joseph og Anna Sehwartz. Mordet blev dog opdaget, før de endnu var flyttet ind i Leilieheden.

it v ø a åbner Børn J ver ( bo 3( til indtil Tf TV' n '

]Í6$€HtyC&cdeH

S t e d e t har sin egen sydlandske Idyl, d e t smage r a f b a r b e n e d e Unge r og Bøllehatte, Italien og Hi rschsprungs Museum, men naar d e t b læse r op kommer d e r en frisk Brise ude fra den blaa Fjord og fejer lidt rund t i den s t øvede og sti ll est aaende Luft. Fra Ga d e n kigger man ned gennem Passagen med d e t poet iske Navn og ser de grønne Marker b a gved og T ræe r og f ri t li ggende G a a r d e . Men de r er ingen Roser mere, en Forbande lse som hviler ove r alle G a d e r af d e t Navn. Der er en Vrimmel a f Børn og Hunde , Børn I alle Døre . ja- og pa a hver Tr appes ten , fra Lejlighederne høres de s pæ d e s for ­ u r e t t e d e Vrælen, man ser for sig d e smaa Næv e r kny tt et i a fmæg t i g Vr ede og hører a f og til en t r ø s t end e Tilkendegivelse fra en travl Mod e r : naae, naae, da skal du ogsa a snart have din Mad , d e t skal jeg love dig. I mi ndst hver anden Lejlighed kører Radioen som Død og Hel vede , fuldt Knald paa , e t beher sket Leve for den elektriske Lirekasse som f a a r Tiden til a t glide ned og b e døv e r alle f em San­ ser og afliver den sjette.

80

Hunde og Katte slikker Solskin i alle øaardene og lader som om de er Fjender, Tøj i alle Farver hænger paa Snor, lyserøde Kvinde­ bukser større end da de købtes, Karlfolkebukser dænget til med Vand under en vred Opvask, nu ophængt i Klemmer med Halen mellem Benene, Uretten og Ligegyldigheden hævnet in absentia . . .

Det er Byen, hvortil 13 Landeveje fører, en østjysk Fjordby som vil være Indehaver a f Landets kønneste Piger. Lad den da her t il­ lige blive berømmet som Byen med de t mest iøjnefaldende usunde Slumkvarter, Elendighed i europæisk Format, endnu A a r e fte r A a r overlevende alle Saneringsdomme.

Der er nogen der kalder paa Ida, men Ida har ikke Tid. Boxeren reiser sig doven t fo r a t følge med hende, men hun svarer ikke. Hun har de t fo r morsomt med sig selv og Skraldekassen. En Familie er fly t t e t ud og hele Gaarden flyde r med kasseret Inventar, rustne Staalfjedre, Træuld og Genstande a f uforklarlig Oprindelse. I Rotte­ hullerne sidder Vagtsoldater og observerer hende og Hunden, en stor Forargelse og Jalousi breder sig i de underjordiske Gange, vil man se Mage, skal de ugudelige have hele Fammestegen. — Ida, raabes der igen. Vi skal lege, Ida!

Nu kaldes der ind i alle Gaarde, ivrige østjyske Barnestemmer, og Ungerne stimer ned mod Legepladsen fo r Enden a f Rosengaar- den. De halvstore har ikke mere Tid til a t se e fte r de smaa, og Fru Andersen maa ud og visse sit syvende Barn.

Jan og Ebba er kommet i Forvejen til Legepladsen og fo rd rive r Ventetiden med a t se paa Nyheder ved Skarnkasserne. Ebba har funde t e t Vidunder a f en rund Æske med Laag, den smager af Salt,

og Jan b ider i en Rundtenom Rugbrød, der er tø r som Pap, han smider den igen, render Panden ind I e t vaad t Betræk, som hænger til Tørre paa en Snor, sæ tter sig paa Halen og ind fanger Dax den sorte. Ulla maa lige hjælpe Ib, Legepladsen har sine Bekvemmeligheder

lige fo r Haanden, skynd dig Ib, de andre er allerede oppe paa Vog­ nen, Niels Jørgen er begyndt at tælle Ællebælle, Ib bliver kun halvt fæ rd ig , saa slæber Ulla ham ud og op kommer han paa Vognen. John vinder, han sæ tter sig op paa Kuskesædet, tage r e t fast G reb i Bremsen og op fo rd re r alle Passagerer til at holde god t fast, han udvælger Niels Jørgen til a tvæ re Mekaniker, Niels Jørgen gaar ansvarsbevidst til Skaglerne og sæ tter Propellen i Gang, der lyder en drummende Tone fra alle Børnene, den flyvende Fæstning hæver sig fra Jorden, op under Skyerne flyve r de, og der d yb t nede fo r­ svinder Rosengaarden fo r deres Øjne, de kan ikke høre Ørenlyd, maa raabe til hinanden, smid en Bombe fo r Helvede, der ligger Tyskland.

89

Marie flyve r ingen Steder. Mo r er ikke hjemme, hun har laaset Døren e fte r sig, og her sidder Marie ved Vinduet og ser ud i den vide Verden, Søster leger paa Gulvet. Ingen smaa Børn er saa sikkert fo rva re t i Hjemmet, naar de er alene, som Marie og Ingeborg. Vin­ duerne kan ikke aabnes. De har ikke væ re t aabnet siden Verdens Skabelse. Der er alt i a lt kun een eneste Stue. Maries Mor er ude fo r a t tjene Penge til Huslejen. Hun vasker. Det er nogle smaa Børn a t lade være ene, men hun ved der ikke kan ske noget. Marie vil ikke gaa hen og lukke op fo r Gassen. Der er ingen Gas. Hun vil ikke være uforsigtig og pille ved de elektriske Kontakter. Der er ingen. Hun vil heller ikke gaa ud i Køkkenet og pjaske med Vand og lave stor Oversvømmelse, fo r der er ikke noget Køkken og der er heller ikke nogen Vandhane. Lejligheden er sundhedsfarlig. Lægen fik fly tte t Familien, som boede der før, fo rd i Moderen havde Tuberkulose. Et Sted i den By Randers sidder der en Mand og indkasserer Husleje. Oppe i Luften tordne r den flyvende Fæstning. Den lille Marie­ høne dernede paa Ruden gad god t flyve med op til Vorherre.

forev'

'redes Træk. Gaderne i Randers Der er saa mange daarlige churer, men der kommer ogsaa pæne. Til de allernydeligste hører 1 ristforeningen for Randers' sidste Publikation. Dens Tekst er af And Vinding, dens Illustrationer af Nielsen — de er ikke saa gode som sten! T il Gengæld er Teksten by over en meget morsom Idé — é Forfatteren, der vandrer gennem Ga­ derne med de morsomme Navne og hele den uforfalskede gam le Randers-Tone. Under vandringen gaar Tankerne paa Flugt: En spansk Ballet, den hedder „Ga­ derne i Cadix« dukker frem i Erindringen, og Forfatteren spørger sig selv, kunde ikke Randers Gader lige saa vel være Rammen om en Ballet? Den kunde hedde „Gaderne i Randers“. Ja, disse Gader, som hedder H»timeden, Dytmærsken ag Peberslip, alene Navnene giver hele stemningen 1 de sanaa Gader, dét er slet ikke underligt, at den Tanke falder Forfatteren ind. Heller ikke, at det just er denne By, der bliver Baggrunden for den digteriske Inspiration. Faa Byer har tom den præsteret baade at vokse, at moderni­ sere og at bevare. Jo, det maatte kunne blive en Ballet, der var værd at se, og hvem kunde skrive bedre om Randers, som «ar A n ­ dreas Vindings egen B y — og hvor Pi­ gerne og Laksene og Handskerne stadig er ekstra dejlige. V . "

de Priste

»

sek. K. i Pi Dir^ Ha; Gr «7 S Oslo Kami Kapti A. Jr

med af te, som r øg»*# D' sr rei maa, ellers

Basr l sul >ei vt

ttuHdsUabetts 7œce

Børnene overgaar hinanden I Kyndighed. De har e t vidstrakt Om- raade a t studere i, Gaden, Gaarden, Opgangen og Vinduerne, Tegn og Gerninger, Gard ine r der drages fo r ved højlys Dag, Piger der af-

94

pa tru ljerer Gaden med øvet Langsomhed, Mænd der rømmer sig og standser og staar og vippe r paa Fortovskanten. Paa Plankevær­ ker og i Gaardklosetterne staar alt a t læse undtagen netop de ti Bud, Kønslivet ve rsifice re t eller i grafisk Fremstilling, en spændende

Udvidelse a f Skolens litte ræ re Horisont, saa skriftkloge de bliver i en ung A lder, saa erfarne. Stærkere end nogen Oplevelse i Biografen gaar Ugebladene ind i deres Sind og antænder de t til mærkelige Fantasier, hvad skjuler

i åt 1 SMf , I

de nøgne Piger bag Kyskhedsbæltet a f Karduspapir under Felt- raabe t: Mod Solen. H ve rt Kioskvindu — og de t vrim ler med dem — fø re r tve tyd ig Tale, og Drengene der netop kan naa op over den lave Vinduskarm og staar og stirrer sig fordæ rvede paa Variete og Solvannen, skubber hinanden i Siden og siger: Der skal du se e t Par Babser hun har. Jo, de er skriftkloge og ved meget vel, hvordan man bærer sig ad. Livets Mysterier s tyrte r ind paa dem i forvrængede Former, Emmy er paa Rudolph Bergh og den lange A rthu r gaar rundt med en daarlig, laan mig e t Stykke K rid t.

97