KampenModRotterne

15

Allerede i det XVI. Aarhund rede begyndte m an a t konstruere sindrige Rottefælder med Falddøre, »Vipper« o. 1. I Stedet for de nu saa almindelige Fjeder-Klapfæller, anvend te m an dengang et indviklet Apparat, der lignede et Armbryst-Skydevaaben, idet F jederen var erstat­ tet a f en spænd t Bue. Ogsaa Kemiens Opdagelser m. H. t. F remstillingen af Giftstoffer begyndte m a n for to-tre Aa rhund reder siden at bringe i Anvendelse. Saavel »Rottekrudt« (Arsensyrling) som Strandløg h a r m a n i over 200 Aar anvend t til at b lande i Lokkemad. De » professionelle Rottejægere «, der, som beskrevet, allerede forekom­ m e r i Middelalderen, og hvem det alene paahvilede at føre Kampen mod Rotterne, ligetil P riv a tm an d selv tog Opgaven op, tog da ogsaa disse v irk sommere K ampm id le r i deres Tjeneste samtidigt med, a t de selv blev alm indeligere og mere fast knyttede til deres Haandtering. I det XVII. Aa rhund rede var de professionelle italienske Rottejægere for­ synede med F a n e r med paamalede Gengivelser af Rotter og Mus. Ved deres Side b a r de et Sværd, hvorfra døde Rotter hang ned, medens de i Ha anden b a r en lille Kasse med forgiftet Lokkemad. Kongelig ansatte Rottejægere forekommer ligefra Middelalderens Slutning. I 1741 omtales i England en kongelig Rottedræber (»Rat- killer«), der aarligt oppebar Lstr.: 100, en betydelig Gage for hine Tider. Fo r Danma rk s Vedkommende opbevares endnu i Rigsarkivet en Bestalling fra 1667, ifølge hvilken Kong Frederik 111 det Aar ansatte en Kammerjæger til at holde samtlige kongelige Stalde, Bryggerhuset, Tøj­ huset, Proviantgaarden, Klædekammeret, Bygningerne paa Holmen o. s. v. fri for Rotter. E fterh aand en gav den voksende Ku ltur sig ogsaa Udslag i Retning af voksende Oplysning om Rotteplagens Art og Væsen, saaledes at ogsaa Menigmand faldt fra sin Overtro med Hensyn til Rottens Uovervindelig­ hed ved menneskelige Vaaben. En engelsk Doktor, Thomas Lodge, behand lede saaledes allerede i 1603 Spørgsmaalet om Rottens Andel i Pestens Udbredelse i en hel videnskabelig Afhandling, hvori han ad statistisk Vej viser, hvorledes Dødeligheden under en Pestepidemi var langt større hos Rotten end hos Mennesket. Han kom til det Resultat, at Rotten gennemgaaende var 20 Gange saa modtagelig for Smitten. I 1768 udgav en engelsk kgl. ansat Rottejæger, Robert Sm ith en hel Vejledning i Rotteudryddelse: »The complete rat-catcher« med detail- lerede Oplysninger om alle de forskellige Midler, der stod til Raadighed, og hvorledes de skulde anvendes, for at »den fuldstændige Udryddelse« (The u tte r extirpation«) af disse »fordærvelige Skadedyr« (mischievous virm in«) kunde opnaaes. En hel L ite ra tu r paa alle mulige Sprog al lignende Vejledninger i Rotteudryddelse til Brug for P riv a tm an d h a r de sidste 150 Aar set fremkomme. — — Det XIX. Aarhundrede, der bragte Menneskeheden saa betydnings­ fulde F rem sk rid t paa det tekniske, social-økonomiske og sanitære Om-