KampenModRotterne
14
Den begyndte sin Verdenserobring i 1727. Dreven ud af sine Hjemlande, Indien og Persien, af en ua lm indelig stæ rk Hungersnød og svære Jordskælv, svømmede den, det Aar, i uhy re Sværme over Volga- floden og udb red te sig derefter over hele Sydrusland. I 1750 havde den naaet Balkanlandene, Østrig-Ungarn og Schlesien. Lang t hurtigere udbredte den sig dog ad Søvejen. Med Skibe fra Odessa naaede den i 1731 Eng land , og allerede i 1735 No rdamerikas Kyst. F r a Eng land bred te den sig over No rmand ie t til F rank rig . I 1753 ho ld t den sit Indtog i Paris. Aar 1800 havde den udb red t sig over hele Ty sk land. Fø rst 1809 trængte den ind i Svejts. Til D a nm a rk naaede den i 1790. I 1834 havde den ganske for trængt den sorte Rotte i København. I Jy lland udb red te den sig lang somt og na aede først Thy i 1847. I den nye Verden udb red te den sig paa tilsvarende Maade lang somt ind i det indre. Her ma a tte den følge T rop med Civilisatio nen! Medens den, som nævnt, allerede havde naae t enkelte Havnebyer i 1735, passerede den først Missouri i 1870, naaede i 1880 San Francisco, og havde først ud b red t sig over samtlige no rd ame rik an sk e F ris ta te r Aar 1 9 0 0 ! -------- Den brune Rotte, der saaledes h a r befriet Menneskeheden for sin sorte Rival og vel en T id selv er blevet hæmm e t i sin Udvikling unde r Kampen mod denne, h a r im id lertid hu rtig t udviklet sig til en langt far ligere Kulturfjende. Foruden, at den b rune Rotte nemlig r umm e r samme F a re for Menneskets Sundhed som sin Forgænger, er den m. H. t. den Ødelæggelse, den anretter, langt frygteligere end hin. Medens den sorte Rotte som Vegetarianer væsentligst kun gjorde Skade paa Korn o. 1., ang ribe r den altædende b rune Rotte tillige F je rk ræ og Husdyr. Dens overordentlige Graadighed og Evne til at gennemgnave endog Læder, Zink og Bly i Forbindelse med, at den er langt mere »Byrotte« end den sorte, sætter den i Stand til at tilføje Menneskeheden stor økonom isk Skade ikke blot paa Korn, men paa værdifulde Varelagre, Kabler og and re ko stbare Ledninger, sam t Bygninger. Dertil kommer, at dens Fo rme ring sevne er endnu langt større end den sorte Rottes. Kampen mod Rotte- Hvad h a r m an da i de sidste A a r h u n d red e rjg jo rt plagen i den^nyere og fQr bekæmpe dette stadigt om sig gribende Onde, ma a man ganske natu rlig t spørge? De »m idde l alderlige« Kampme toder h a r man naturligvis efterhaanden suppleret eller erstattet med bedre, og det allerede paa et ret tidligt T idspunkt. Som alt bemæ rke t h a r den fremadsk ridende Hygiejne, der bl. a. her i E u rop a h a r forskaanet den b run e Rotle for Pesten, i Forbindelse m ed hele Kulturens Vækst dog i første Række været i Rottens Favør og givet den baade bedre Beskyttelse, flere Skjulesteder og Adgang til rige ligere Føde. Fø rst i anden Række h a r det almindelige F rem s k rid t og- saa givet sig Udslag i en mere maalbevidst Forfølgelse af Sladedyret.
Made with FlippingBook