KampenModRotterne

10

nok var Rotter, der paa een eneste Nat havde overgnavet saamange af Assyrernes Buestrænge, at Hæren m a a tte drage bort. F ra Forasiens Kyster er Rotten, ombord paa ægyptiske, fønikiske og græske Skibe, efterhaanden indvandret til Nordafrika, Grækenland og Italien. Allerede 1000 Aar før Kr. F. var Rotten bleven en Plage for de gamle Ægyptere, der bl. a. ved Masseopdrætning af Katte søgte a t b e ­ skytte deres rige Ko rnkam re mod de graadige Gnavere. Katten var d e r ­ for ikke alene fredet og ynde t men »hellig«, og der var Dødsstraf for a t dræbe den. Fø rst paa Kristi T id begyndte Rotten a t gøre sig gældende som Skadedyr i de centrale og vestlige Egne af Romerriget. Den romerske Geograf, Strabo, bere tte r om, hvorledes m a n i dette højt civiliserede Samfund stedvis havde opmun tre t til en alm indelig Forfølgelse af Dy­ rene ved at udbetale Pengesummer herfor. I det udgravede Pompei h a r man fundet Rotte-Skeletter, der viser, at Rotten allerede dengang v a r »Husrotte« og ho ld t til i Byerne. Den be røm te romerske Naturalist, Plinius, der netop omkom unde r Vesuvs Udbrud, Aar 79, om tale r ogsaa Rotten som Skadedyr og dvæler navnlig ved dens overordentlige F o r ­ meringsevne, der for h am er større end hos noget ande t kend t Dyr. Nogen overvældende Plage synes Rotten dog ikke at have været for Romerriget, og formodentlig er det kun langsomt, at Rotten fra Kyst­ egnene h a r udb red t sig i det indre Land og naae t Rigets nordlige Egne. I Gallien (F rank rig ) var den dog almindelig i det IV. Aarliundrede. F ra den T id h a r m a n nemlig i Reims fundet et galloromersk, hedensk Al­ ter med Afbildn ing bl. a. af en Rotte. Hvorledes Rotten i Løbet af den ældre Middelalder h a r b red t sig ud over det europæiske Kontinent, er det g rundet pa a de sparsomme Kilder vanskeligt at følge i Detaillerne. I Tyskland, der endnu i det VII. Aarliundrede va r sønderdelt af uvejsomme Skov- og Hedestrækninger og blottet for Byer, h a r Rotten næppe ho ld t sit Indtog før Karl den Stores Tid. Til England skal den ifølge nogles Mening være kommen med W i l­ he lm E robrerens Skibe i 1066. Sandsynligheden taler dog for, at Rotten er kommen til Eng land adskillige Aa rhund reder før, hv ilket forøvrigt ogsaa fremgaar af den Omstændighed, at selve Ordet »Rotte« forekom­ m e r i det gammel-angelsaksiske Sprog. I Danmark h a r Rotteplagen sandsynligvis tidligst begyndt a t gøre sig gældende omkr. Aar 1000. En ældgammel Legende beretter, at u n ­ der den store Misvækst unde r Olaf Hunger (1086—95) blev Knud den Helliges Banemand, J a rlen Asbjørn, ædt op af Rotter. Sikkert er det, at Rotten tidligst op træder i Amerika efter Op d a ­ gelsen af den nye Verden, brag t derover fra Europa med spanske og portugisiske Fartøjer. Maaske va r de første Rotter, der betraad te den »ny Verden«, ombord paa Columbus’ Skibe!