KampenModRotterne

Rotteplagens Oprindelse og historiske Udvikling. R o t t e n har, saa langt m a n kan gaa tilbage i Historien, fulgt de civiliserede Samfund. Medens de fleste and re af Menneskets F jen ­ der indenfor Dyreverdenen — saadanne der ved en Forhaand sbetrag t- ning kunde synes saa langt frygteligere saasom Løver, Tigre, Bjørne, Ulve og Slanger o. s. v. — Sk rid t for Skridt h a r maatte t rykke tilbage for Kulturens F remm a rch e , fordi selve Betingelserne for deres Trivsel forsvandt med dennes Vækst og Udbredelse, h a r Rotten, saa at sige, fulgt Trop med K u ltu ren ! Kulturen som Rotte- Mennesket h a r selv bane t Rotten Vejen. Ved at plagens Skaber. fortrænge Rottens mange naturlige Fjender, ved at dyrke Jorden, sanke i Lo og Lade, bygge Huse og Byer med Ophob ­ ning af Næringsstoffer og alskens Kulturaffald h a r Mennesket direkte givet Rotten dens Livsbetingelser: Beskyttelse, Føde og Ly. Mennesket h a r endda — om end ligesaa ufrivilligt — stillet et vigtigt Befordrings­ middel til Rottens Disposition og derigennem direkte medvirket til dens Udbredelse over hele Kloden. Baaret frem a f Menneslcets Slcibe har Rot­ ten sammen med den hvide Race erobret Verden! Paa alle Maader h a r Mennesket saaledes gjort Rotten til (hvad den ikke var ifølge Naturens Orden) et Skadedyr — endda det mest ødelæggende og sundhedsfarligste a f alle! __________ Rottens Udbredelses- Som selve Kulturen h a r Rotten Hjemsted og Ud- historie. gangspunkt i Asien. Allerede i Aartusinder h a r her de ældste Kulturfolk kend t Rotten som Skadedyr. Ved Udgravninger i Babylonien og Assyrien h a r m an funden b rænd te Lertavler med F r em ­ stillinger af Rotter. Assyrerkongen, Senakherib (705 —680 f. Kr. F.), er paa en a f disse Tavler fremstillet siddende paa sin Tronstol med en Rotte i Haanden — et Symbol paa den truende Sot. Ved et Felttog, som samme Konge foretog mod Judæa for at erobre Jerusalem , be retter Bi­ belen, at Herrens Engel ved et Mirakel slog Assyrerhæren paa Flugt. Paa een eneste Nat døde 185.000 Assyrer i Lejren (2. Krøn. 32; — Prof. Es. 36, 36). Den oldgræske Historieskriver, Herodot, der skildrer samme Felttog, der fandt Sted Aar 701 f. Kr. F., fortæller imidlertid, at det