JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

44 Den, hvem dette Brev er skrevet til, Nicolai Christian Dal- hotf, den tredje i Broderrækken, var bleven sat i Snedkerlære; men i Modsætning til sine Brødre, der holdt fast ved, at man skylder sit Fædreland alt, hvad man kan udrette, drog han til Amerika, efter som 25aarig Mand at have løbet Panden imod Lavsvæsenets og Lovtvangens Mur. »Jeg tvivler ikke paa, at jeg jo kunde have betydelige Fordele ved at rejse hjem, N.B. naar denne Regering var hjemme«, skriver han 1824, nemlig at man som i Amerika frit kunde nedsætte sig og gøre og sælge, hvad man vil. Han raader dog ikke til, saa lidt som f r a , at rejse derover, da der næppe er større Udsigt til Rigdom og Lykke end hjemme. Selv fandt han da heller ikke nogen uaf­ brudt Lykke der: han laal te daarligt Vejrliget, især den varme, fugtigt-taagede Eftersommer i Filadelfia, hvor han boede, m i­ stede flere Gange, dels ved svagt Helbred, dels ved andres Svig eller Letsind, hvad han havde tjent, og hans ellers lykkelige Hjem i Ægteskab med en brav Datter af tyskfødte Forældre var stærkt hjemsøgt af Sygdomme og Sorger. Tidlig død (1832) efterlod han kun een Søn, der alt som Dreng forlod sin Stif- faders Hus og efter mange Omskiftelser blev en velstaaende agtet Handlende i Burlington, Iowa. Navnet er der uddød med ham, da han ingen Børn havde. Men han hjalp en dansk Slægtning, Herlov Hansen, hvis Moder var Datter af Hofgørtler Herlov Dalhoff, frem til amerikansk Energi og Dygtighed, hvormed han har arbejdet sig op til Chef for Nordens maaske største Læder- og Skotøjsfabrik (i Malmø); og en anden dansk ung Mand, hvem det var gaaet ilde herhjemme, har han paa sin Fætters Anbefaling støttet i den vanskelige Begyndelse, saa at han har vundet en smuk og lykkelig Stilling derovre. Inden vi følger Hovedpersonen for vor Skildring ud paa hans Ungdomsrejse, maa vi med ham gøre et kort Besøg i Ønslev Præstegaard. Efter sin Hustrus Død i 1817 sad Præsten som Enkemand i flere Aar. Men fra 1822, den 14de Marts, har vi et Brev fra ham til »Velædle Jomfru J. E. Grundahl, Todberg Præste­ gaard, Aarhus«, som melder Forandring; og denne er saavel i