JørgenBalthasarDalhoff_1915_I
43 sin ældste Broder, saaledes som han selv fortæller i et paa flere Maader interessant Brev til den tredje Broder Nicolai i Filadelfia den 2den Juni 1824: »Jeg har siden Efteraaret været hosKnud, som endnu boer paa samme Sted. Han har, siden jeg kom her, haft nok at bestille; han har en Svend og har dog næppe kunnet be stride det. Han havde den Fornøjelse, at Prins Christian købte adskillige Ting, han havde færdig til Jul, til 30 Rdl., og han har senere haft en Døbefont paa Akademiets Udstilling1), hvor til jeg havde stukket et Stempel til en Bort, som var anbragt paa Fadet. Han har vist gjort for over 400 Rbd. Bronce til den samme Kirke [Hørsholms?], som Fonten var til. — Nu maa jeg nok begynde om mig selv. Jeg har i Vinter, saa vidt mine Øjne have tilladt det2), graveret dels for Knud og dels for andre. Især i den senere Tid har jeg haft saa mange Stemp ler at stikke for Guldsmedene, at jeg ikke har kunnet bestride det. Jeg har tillige øvet mig i at modellere. Jeg har blandt andet modelleret Prins Christians Bvste i Voks efter Thorvald- sen og hans Gemalindes Portræt til at sætte i et Skilderi, som begge ere næsten færdige, og hvilke jeg agter at forære Prinsen for maaske af ham at erholde Understøttelse til min Rejse, thi fra Akademiet kan jeg intet vente, især da der er intet i Kassen. Jeg kunde vel skrabe saa meget sammen, at jeg kunde rejse uden Hjælp, men ikke, saa jeg kan rejse med nogen egenlig Udbytte. Jeg har ved Hr. Prof. Hetschs Anbefaling faaet en Vase at modellere til Poreellæns-Fabrikket, hvorpaa der er meget Arbejde, jeg har alene tre forskellige Hoveder at modellere. Vaserne ere bestilte af Dronningen, og et Par færdige vil koste omtrent 1000 Rbd., thi der bliver en skikke lig Mængde Maleri derpaa, og det øvrige bliver forgyldt; jeg venter at blive færdig om en Maaned og agter da straks at rejse.« *) Hvor dengang foruden den egenlige Kunsts ogsaa Kunstindustriens Værker fandt Plads. 2) Ogsaa ved mange andre Lejligheder klager han over sine Øjne; men det samme møder os i flere andre af disse private Breve fra andre Per soner, ogsaa udenfor Familien. Naar vi nu mangen Gang mener, at det for stærke Lys ødelægger Øjnene, kunde man maaske dengang ligesaa ofte henføre det til det for svage Lys.
Made with FlippingBook