JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

42 Forhold i alt Fald i sin Begyndelse allerede til Læreaarene. Og vi forstaar da ogsaa, hvorledes han, selv om det faldt ham »særdeles anstrengende«, formaaede at hjælpe Guldsmedsven­ dene, »saa at jeg vidste, de vilde blive antagne«. Thi sikkert har han ogsaa paa Akademiet brugt sine Øjne og Hænder, ja Ørerne med, saa at han ogsaa der kunde tilegne sig det mest Umulige baade af Forstaaelse og Færdighed. Og man tager næppe fejl i, at denne Færden paa »Akademiet for de skønne Kunster« ogsaa i ham, som i saa mangen anden begavet Lær­ ling ved hans egen senere Undervisning der oppe, har kunnet vække Ønsker og Længsler, der naaede ud over Haandværket og ind i den egenlige Kunsts Rige. Foreløbig maatte han dog som enhver anden Lærling ende sin Læretid med et Svendestykke, for hans Vedkommende en Flødekande, men han havde den Tilfredsstillelse, at den i Lavsprotokollen, hvad der var højst usædvanligt, fik en særlig Bedømmelse som »udmærket godt forfærdiget«. Som Svend blev han ved med at besøge Akademiet, hvor han kom op i Modelklassen under Professor J. L. Lund. Denne viste Prins Christian (siden Christian VIII), Akademiets ivrige og virk­ somme Præses, et af Dalhoff udført Reliefbillede af hans Gemal­ inde, Prinsesse Caroline Amalie, hvorved hans Interesse blev vakt for den unge Mand. Som han selv fortalte, kom der en Indbydelse fra Over- hofmarchal Hauch (Digterens Fader), en af de 4 Repræsen­ tanter for »Selskabet til Haandværkerstandens Forædling« og senere for dets »Institut for Metalarbejdere«, om den nybagte Svend vilde overtage Stillingen som dettes Lærer i Drivning. Snart fik han tillige Undervisningen i Modellering, som han ogsaa havde lagt sig efter. Men hvor ærefulde disse Krav end kunde være for den unge Mand, vilde Honoraret derfor — Instituttet fik bl. a. Understøttelse af Reiersens Fond — dog ikke forslaa til at leve af. Fra Paaske 1821 til Paaske 1823 arbejdede han hos Mester Johan Isbrand; men før og efter, tilsammen »et Par Aar«, hos sin Læremester. Dennes Opgi­ velse maa dog være af et meget rundeligt Skøn, thi fra Svende­ prøven til Paaske 1821 var der ikke et fuldt Halvaar, og lige- saa kort var der fra Paasken 1823 til den Tid, da han tog til