JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

26 ogsaa en Dag, da alle Grisene var bleven tagne fra en So, og denne rasende forfulgte Drengen, som i sidste Øjeblik fik svun­ get sig op i et Vindue, hvorefter Soen kølede sit Blod ved at skambide en hel Flok Gæs. Foruden hvad han saaledes har fortalt, har J. Dalhoff i sin høje Alder selv — i Reglen med Blyant — nedskrevet en­ kelte Træk og Begivenheder, ogsaa fra sin Barndom. »Da jeg var 5V2 Aar, stod jeg en Gang ved en Hest, hvor jeg havde Tøjlerne i Hænderne for at krybe op. I det samme kom min Fader og saa det. Han sagde da: »Aa, lad ham komme op, saa faar han en Skræk, saa at han ikke kommer der oftere!« — Jeg var vant til at ride, naar ingen saa det; fra nu af blev jeg deres Kæledægge.« — Nemlig de indkvarterede Rytteres. »Lieutenant . . . ., som laa i Indkvartering hos os, var Stif­ ter af et Kavallerikorps, som siden blev kaldet »Prins Ferdi­ nands«. Dette Korps var med alt andet Militær udkomman­ deret til en Henrettelse paa Klodskov Mark1). Lille Puds, som jeg var, tror jeg man vist har baaret mig, da jeg ellers ikke har kunnet følge med 3U Mil. Da vikom til Stedet, fik jeg Plads mellem de to Geledder; jeg kendte slet ikke til det hele, men blev forundret over, at der var dækket lige for os med to uldne Tæpper. — Dommen var oplæst, og nu traadte Delin­ kventen frem, en mere end almindelig smuk Fyr, og raabte saa højt som muligt: »Leg saa længe som I kan, men gør Guds Vilje i det alt sammen; men forlader eder paa, at Glid holder lige saa meget af de fattige som af de rige.« Nu vendte han sig om og kyssede Skarpretteren. Hovedet faldt kun to Alen fra mit Ben, og endnu skulde jeg dog se, at en stor Dreng drak et stort Glas af hans Blod2). Jeg blev baaren hjem, og jeg var i længere Tid ikke rask. Mine Forældre anede ikke, at jeg, naar jeg gik i Seng, først gik ud paa Kirkegaarden for at hvile lidt, eller, naar der stod en Ligkiste paa Loftet, at jeg da kunde fmde paa at lægge mig deri.« Det var unægtelig paa en sær Maade, de brave Soldater *) ? Navnet utydeligt. Boderup hed det gamle Rettersted; men ved Klodskov er en Soldat blevet henrettet. 2) Det brugtes som Middel imod Svindsot eller Epilepsi.