JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

25 bragte den til at hoppe, og den sprang da op og skar næsten Øret af Biskoppens Tjener, som stod og saa til. — En anden dristig Leg gik kun ud over den legende selv.. Der havde været en Linedanser; hans Kunst maatte Jørgen prøve. Et Læssereb blev spændt fra en Jærnkrog paa Bagsiden af Laden til et Træ et Stykke derfra, en Humlestage var Balancérstang, og snart gik det flinkt, ikke alene med rolig Gang, men ogsaa med Hop, saa til den ene og saa til den anden Side, indtil — var det nogen, der kom, eller var det blot et Uheld? — et Spring mis-

Faster ttegine gratuleres af Præstens 4 Sønner: Jørgen (med Fløjten), Nicolai, Peder og Knud (Klipperen af denne Silhuet?). lykkedes lige oven over Møddingpølen, og der laa Drengen! — Farligere var det dog, da den samme Dreng en Vinter gik igen­ nem Isen paa det store Gadekær1), hvor et Bækkevæld holdt den tynd og usikker. Strømmen begyndte allerede at føre ham ind under Isen. Naa, han kom da op og løb saa hare videre paa sine Skøjter. De vaade Klæder frøs paa Kroppen, men da han siden sad ved Middagsbordet, spurgte hans Moder: »Men hvor­ dan er det, Du ser ud, Jørgen?« Jo, nu tøede Klæderne op og tog Varmen fra ham, saa han bleg og rystende af Kulde maatte puttes i Seng. Saa fik ogsaa Moderen at vide, hvor nær hun havde været ved at skulle miste sin kære Dreng. — Fare var der l) Eller maaske Dammen i Præstegaardshaven.