JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

24 ærligt Menneske mene. Men naar han da kaldte sig selv Guds Søn, saa v a r han det.« En saadan Appel til deres egen Sand­ hedsfølelse kunde bære dem i kommende Dage gennem mange Tvivl, især naar den som her var støttet af Gerningens Vidnes­ byrd. I 1819 skriver en af Sønnerne: »Vort Hus er i Sommer forøget med et nyt Lem, da Fader har optaget en Skolelærers Datter, 12 Aar gammel, da han, formedelst nogle skændige Forbrydelser, maatte løbe fra Hus og Hjem. Det er altsaa det 3die fattige Barn, Fader saaledes har.« J. B. D a l h o f f s B a r n d o m . Saadan gik det i alt Fald J ø rg e n . Ja, hvor havde han faaet meget godt i Kirke og Hjem af sin kære Fader og sin »engle- fromme Moder«, som Præsten kalder hende i et Brev 8 Aar efter hendes Død. Om hende fortalte Jørgen, at hun havde sin Psalmebog liggende i en Dragkisteskuffe, hvor hun søgte hen for at læse sig lidt Trøst til, naar hun var blevet fortrædiget, oftest vel af sin Svigerinde. Denne har vistnok /æret en be­ gavet Kvinde, der havde faaet Lov til at læse sammen med sine Brødre, saa at hun fulgte godt med i Latinen og sad inde med adskillige, for Datidens Kvinder usædvanlige, Kundskaber, hvorfor hun havde ikke ringe Indflydelse paa sin Bioder. Men Stillingen som Faster i hans Hus har dog næppe tilfredsstillet hende. En ulykkelig Kærlighed — Skumlere sagde: til en Neger! af hvilken Grund hun altid gik med Turban (?) — havde vel ogsaa gydt Bitterhed i hendes, som i saa mangen gammel Jom­ frus Sjæl, og Tidens Tænkemaade indrømmede hende ingen rigtig Brug for sine Evner. Altsaa satte hun sin Ærgerrighed ind i smaa huslige Intriger og var for Børnene den eneste Skygge i det ellers saa sollyse Hjem. En streng Tante kunde jo nok have eet og andet at skænde for, hvor en talrig Drengeflok tumlede sig med deres Kamme­ rater, ja med hele Landsbyens Ungdom. En Gang der var Bispevisitats, var denne Ungdom samlet paa Landsbygaden om en Slags Diskus-Kastning, men rigtignok af noget farlig Art, idet den store og tunge Skive blev svunget med en lang Stage, saa at den med voldsom Fart trillede ned ad Vejen. En Sten