JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

22 øvede han sig jævnlig i at prædike offenlig, og Sognepræsten vidner, at han derved »har aflagt de upaatvivieligste Prøver paa de grundigste Indsigter i de theologiske Videnskaber og de ypperligste Gaver i den gejstlige Tale-Kunst, saa at der ikke er Tvivl om, at han jo, naar Gud og Kongen behage at kalde ham til Præst, vil blive en meget opbyggelig Lærer i Kirken«. Og ligesom en af hans Professorer, Hornemann, skrev om den unge Mand: »han udmærker sig som en af vore bedste theo­ logiske Studenter«, kalder en af hans Skibsehefer ham »en yp ­ perlig og god Prædikant«. Han talte naturligt og let, og alle­ rede hans Fader har, efter at have hørt ham holde en Guds­ tjeneste, med Glæde optegnet, at han »messede behageligt«. Men hvad havde han at forkynde? Han var ikke gammel- kirkelig-ortodoks. Ved den evangelisk-kristelige Sandhed for- staar han, hvad han kan læse ud af sin Bibel som Jesu og hans Apostles Lære, men ikke efter en enkelt Konfession eller nogen nok saa fremragende Autoritet. — De opbevarede Prædikener vidner dog om en personlig Grebethed, en Trang til Syndsfor­ ladelse og en Tro paa Guds Tilgivelse i Kristus, der hæver dem højt over Vulgær-Rationalismen og lægger et helt andet Indhold end dennes selvtilfredse Væsen i hans Tale om Forbedring og Fremgang i sand Kristendom. Han var heller ikke Pietist. I en af de faa efterladte Præ­ dikener, skrevne med saa fin Stil, at han vist selv maa have været nærsynet og næsten kun kan læses af sine nærsynede Efterkommere, siger han: »Jeg finder ikke, at Jesus eller hans Apostle have tillagt et hængende Hoved, et Par fordrejede Øjne eller andre saadanne Helligheds Lader den allermindste Værd. Jeg finder ikke, at det forbydes Kristne med glad og fro Sjæl at nyde Livets Fornøjelser, at dele dem med andre. Kuns finder jeg faderlige, hjertelige Advarsler om at bruge denne Verden uden at misbruge den; kuns formanes vi i alle Ting at handle betænksomt og forsigtigt, ikke som uvise, men som vise!« — Der kan ogsaa i hans Breve et enkelt Sted forekomme en Ytring, der ligner en Ed, men ganske vist ikke er saadan ment. Over en god Spøg kunde han gotte sig, men alt urent og stygt var langt fra ham. Fra sin Studietid faar han ogsaa de bedste Vid­ nesbyrd for sin Adfærd. Saaledes skriver Prof. Hornemann: