JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

11 philos.« Det lod ellers til ikke at være ukendt, at man for Be­ taling skaffede sig en god Eksamen. — Selve Holberg fik han Lejlighed til at se en Gang i Kjøbenhavn — »det Skeleton« kalder han ham for hans Magerhed; den store Lærde sad under en Doktorpromotion og læste og noterede i en Bog, saa at man ikke skulde tænke, han hørte noget af, hvad der passerede. I August 1747 skulde han op til theologisk Embedseksamen under Prof. Wøldicke. Men ikke længe før maatte han opgive det hele. Han fortæller om daværende Begensprovst J. O. Bang, at han var dimitteret fra Frederiksborg Skole sammen med hans ældste Morbroder, den senere Stutemester Peter Schæfer: »Deres Skolehad nydte jeg siden ondt ad«; men »i Respect af det gamle vetitum (Forbud): de mortuis nil nisi bene dicen- dum1), vil jeg blot melde dette: at denne Frimurer var den eneste Aarsag i, at jeg imod min Vilje forlod Academiet (Uni­ versitetet), seks Uger førend jeg skulde op til Attestats.« Saa ser vi ham da 1749 i Degnekaldet i Hverring ved Hor­ sens, hvor han skulde forblive hele sit Liv. Kun eet Forsøg vides han at have gjort paa at komme derfra, da han i 1771 den I lt e Juni søgte Audiens hos Struensee med en »Ansøgning for V. M.«, som skulde aabne ham Adgang til Præstegerning. »Han tog imod den med det Magtes Ord: Wir sollen jetz wieder nach Hirschholm, da kommen Sie Morgen oder Uebermorgen umb 9 Uhr des Vormittags. Man sagde mig, at det var forgæves, og jeg saa ikke denne høje og føre Mand siden.« En ny Kjø- benhavnsrejse 1776 faar Paaskriften: »N.B. en fortrædelig Kejse!« Maaske har den haft lignende Formaal og Udfald. Den Bitterhed, som en slig Vanskæbne maatte fremkalde, holdtes nede under en Sognepræst, der anerkendte og brugte hans Prædikeevne, men voksede saa meget mere, da en ny Sognepræst, Hr. Thygesen, ikke tog den Slags Hensyn. Striden kom frem i Klager til Biskoppen, den ene Gang fra Præsten over, at Degnen ikke havde villet synge et Vers til af en Salme, hvilken Klage han selv fik Lov til at svare paa, med et Udfald, som han betegner med de lidet ærbødige Ord: »Fikst du Pæren, Zakarias?«, den anden fra Degnen, fordi Præsten formentlig

*) Om de døde skal man intet sige, naar man ikke kan sige noget godt.