JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

177 Prinsessens Geburdsdag; det var ko stbart, men ikke smukt, og den ra a Pøbel, som her er væ rre end alle and re Steder, fo rh in ­ drede enhver Fornøjelse. Vi skal nu sn a rt til at rejse. Gid Du vidste, hvor tit jeg tæ nker paa Eder, og gid I dog alle maa være raske. Levvel. Kære Kone, Du kan ikke tænke Dig, med hvilke Bekym­ ringer jeg h a r ventet paa Brev fra Dig. Det er i Dag 4 Uger, siden jeg kom til London; saavel da jeg skrev fra Hamburg som herfra, sendte H jo rt og jeg vore Breve ho rt sammen; han ha r i Dag otte Dage faaet Svar paa det sidste, og jeg, hvem det m aatte være mere vigtigt, og som vist lider mere derved, faar slet ingen. F ra den Dag, da jeg m aatte antage, at jeg burde have faaet Brev, var m in T anke stedse hos Dig og Børnene sam t hos Sophie. I B irm ingham kunde H jo rt ikke faa Ro at sove for mig, da jeg altid vilde tale med ham om, hvad h an mente, der kunde være i Vejen; m en jeg tilstaar, jeg veed ikke, hvad jeg skulde tænke, da jeg ved m in T ilbagekom st ingen Brev fik og heller ikke endnu, th i er Du virkelig syg og staar alt paa det værste for mig, saa m aatte dog een af mine Venner have kunnet skrive, — ikke fordi Du veed jo, hvor kæ r m in F a ­ milie er mig, og hvad enhver Mand m aatte tænke, n a a r hans Kone havde lovet a t skrive ofte, saa at jeg bestandig kunde vide endog alt, hvad der foregik paa Værkstedet. Efter denne Be­ gyndelse kan jeg altsaa i seks Maaneder ikkuns vente eet Brev; thi i P aris var det nu ikke m in Bestemmelse at vente. Der er nu ikke andet for, end at jeg opfordrer hvem der kan til at skrive m ig til med første Post og adressere Brevet til Mini­ steren i Paris, og hvis jeg 0111 tre Uger ingen Brev faar, eller Sagerne staa r hjemm e saaledes, at jeg hør komme hjem , da komm er jeg straks. Jeg h a r saa ofte villet skrive Dig til, men jeg tu rd e ikke fylde Brevet, førend jeg havde faaet Brev, og m in Tid h a r ogsaa væ ret meget besat i de sidste 14 Dage1). — *) Enhver, der har prøvet, under Ophold i Udlandet, gennem længere Tid forgæves at vente Brev fra sine Kære i Hjemmet, vil kunne sætte sig ind i hans Følelser og undskylde den Heftighed, som ogsaa biyder sig Vej gennem det skrevne Ord. Han huskede dog ikke paa, at han ved sine u b e s te m te U d tr y k i begge de første Breve selv var Aarsag i, at Svar først naaede håm i Paris. Dalhoff. 12