JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

178 Den 26de tog vi til B irm ingham , og Morgenen efter gik vi til et Hus, som H jorts F ade r h a r hand let med. Disse Folk vare meget galante imod os og bad os til Middag og vilde gerne vise os om i adskillige F ab rik ke r, m en lu tter unyttige Steder; de vilde ikke, at vi m aatte se Ting, som hø rte til H jorts Fag, fordi de frygtede, at han , n a a r han læ rte at gøre det selv, ikke mere skulde forskrive sligt, og skønt jeg ikke sagde, at jeg var Guld­ smed, m en bestandig talte 0111 vor italienske Rejse, nægtede de, at der blev gjort Bakker der, og de troede heller ikke i Shef- field. Da det Dagen efter var Søndag, paa hvilken alt ligger stille, og m an intet k an se, benyttede vi denne Dag til at rejse til Sheffield. Vi fik Brev med til den berøm te W. Hall, fra hvem de bedste File komm er; h an h a r tiere F ab rik k e r med D am pm ask iner. Han gav os om Mandagen sin ene Søn med, som skulde vise os om; m en ogsaa her var m an in strueret om ikke at vise os, hvad vi ønskede. Dagen efter fik vi han s anden Søn med; denne kunde noget F ran sk , og da h an spurgte mig, hvad vi egenlig ønskede at se, forsikrede jeg ham , at det aller - galeste var os det kæreste, vores P lan var til Italien, m en da vi kom over England, ønskede vi at have et Begreb om F a ­ briksvæsenet her; han s B roder havde Dagen i Forvejen ikke villet vise mig, hvorledes m an gør de gennem b rud te Arbejder i Messing, som m an her bruger meget af i brede S tykker, saa fint, at de bruges til V indues-Jalousier, men havde sagt, at de ikke bleve gjorte der. Jeg spurgte nu denne, om det ikke var Papir, som var m alet, og da h a n forsikrede det modsatte, havde vi næ r komm et til at vædde, m en det endte med, at h an paa F ab rik k en vilde skaffe os dem at se. Men det var ikke hans Hensigt, at vi skulde se, hvorledes de bleve gjort; th i vi kom der paa en Tid, da der ikke arbejdes; m en næppe var jeg kom ­ men ind, førend jeg stak en gammel Karl 1/2 P un d i H aanden og siden mere, og jeg fik alt at se indtil det m indste, medens de and re snakkede Engelsk m ed Føreren ; ligesaadan ba r jeg mig ad paa et P lettér-F ab rik . Om Onsdagen tog vi tilbage til B ir­ m ingham , men toge til et andet Gæstgiversted, for at Hr. Quest, som vi kom hos, ikke skulde vide det. Vi gik nu et andet Sted med et Brev og sagde ligeledes, at det dummeste, de kunde vise os, var os det kæreste. Vi fik ogsaa her en Person med,