JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

167 vil blive Dem udbetalt imod Quittering af Akademiets Casserer, Hr. Professor Møller. Undertegnet C. W. Eckersberg. / Ursin.« To Gange forud i det samme Aar 1834 ses det af Aka­ demiets Protokoller, a t D irektionen h a r beskæftiget sig med ham . Ved Skrivelse af 26. April meddeler han, at h an agter at foretage en Rejse til Berlin og beder om at m aatte afstøbe nogle af de nyere Modeller, der er komne til Akademiet, og om at faa en Anbefaling til Geheimeraad v. Beust, for at han m aatte faa Adgang til det preussiske Gewerbeinstitut i Berlin. Begge Ønsker opfyldtes. -—- Den 4de Aug. beder h an om Akade­ miets Anbefaling af en vedlagt allerunderdanigst Ansøgning om at erholde et Laan, hvorved han kunde sættes i Stand til at købe en E jendom til Anlæggelse og Udvidelse af hans Stø­ beri og P ressevæ rk. Den anbefaledes paa det bedste af Aka­ demiet, hvis Præ ses P rin s Christian F rederik egenhændig som næ rværende h a r undersk revet Protokollen. — L aanet fik han dog ikke; m aaske er det dette »ikke«, der skal henføres til eet eller begge af de to and re »ikke«: h an var ikke fredsm ilitæ r- begejstret og stødte derved Kongen; og han var ikke F rim u rer og kunde derved ikke overvinde Modstanden i det højere Bu­ reaukrati, hvo raf mange var det. Rejsen blev ud sat til næste Aar. Fra. 1835 foreligger følgende Andragende, som vi m aa for­ mode er bleven opfyldt: »Undertegnede, der den 4de Maj agter at gøre en Rejse til Tyskland i en Tid af fire Uger, ser sig pludselig sat i den yderste Forlegenhed, ved nem lig: at min Svend, A. Jacobsen, der er ansat ved Hs. Majestæts L ivjægercorps 4de Komp. No. 18, just samme Dag skal begynde at exercere. Jeg fordrister mig derfor til ærbø- digst at søge hans ærede Chef og høje Vedkommende, at han netop i denne Maaned maatte forskaanes. T il yderligere Undskyldning for m in Dristighed tillader jeg m ig at anmærke, at jeg just i denne Maaned foruden andre Arbejder skal udføre 2de Pokaler til Hs. Kgl. H. Prins Ferdinand og Gemalinde. Da denne Svend just er vant til disse Arbejder, turde jeg nok overlade det til ham, men ingenlunde til en fremmed, og da en ældre S vend1) just i Dag rejser b Anton Michelsen, der havde faaet »Edder i Fingrene« og derfor en Tid opgav Professionen.