JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

166 Værkstedet, saaledes at J. B. Dalhoff inden sin Død kunde hilse ham m ed Glæde, er Elev af Billedhugger, Læ rer ved Tech- n isk Skole, V ith, som alter var E lev af selve Gamle Dalhoff. Her m aa altsaa utvivlsom t være en aandelig Arv bevaret: noget af de samme T anker, de samme Idealer. Men Væ rkstedet er ogsaa det samme, om end flyttet hen til et andet Sted. Det var den væ rdifulde Arv og E je (?), som Dalhoff overdrog sin Læ r­ ling og Mestersvend Ausbjørn Jacobsen, da h an blev kaldet bo rt derfra for at blive Statuestøber. Og efter h am overtoges det af Anton Michelsen, som vel ikke var Dalhoffs Lærling, m en havde væ ret længst hos h am af alle de Guldsmedværksteder, h an a r ­ bejdede paa for ret at komm e ind i Faget. »Dalhoffs berøm te Værksted«, som det hedder i en som M anusk rip t try k t Biografi af afdøde Hofjuveler Michelsen, var saaledes gaaet over i den ­ nes V irksomhed. Og Bestyreren peger pa a Valseværket, som sikkert er det samme, og adskillige Hamm ere, Sperrho rn og and re Bedskaber h a r uden Tvivl væ ret i han s Hænder. Og de ældste kn astø rre gennem revnede Blokke, som bæ rer Ambolt og Sperrhorn, b a r dem ogsaa dengang. Her er slet ikke mere Mekanik, end der var, da h a n indrettede det. Hvert enkelt S tyk­ ke bliver gjort paa samme Maade som for 80 Aar siden med det samm e Værktøj, hv ert S tykke i Reglen efter sin egen Teg­ ning eller da noget varieret fra lignende Genstande, saadan som den enkelte Bestiller kunde ønske det, eller som Mesterens Smag og Arbejderens Snille kan frem stille det. Det er da, som om vi saa ind i Mesterens Væ rksted for et P a r M enneskealdre siden. Mangfoldige skønne og nyttige Gen­ stande, særlig ogsaa store Lejlighedsgaver, er udgaaet derfra. Alt kom dog ikke paa een Gang, tilmed n a a r hyppig Skran- ten gik over i alvorlig Sygdom1). Den 13. Oktober 1834 fik h an følgende Skrivelse: »Det kongelige Akademi for de skønne Kunster har erfaret, at De for Tiden er underkastet en farlig Sygdom . Idet man herved ytrer sin Deltagelse, har Akadem iet i Forsam ling af Dags Dato be­ sluttet at tilstille Dem 50 r Sedler til Hjælp i Deres Sj'gdom, hvilke b At den Søn, der fødtes 22. Juli 1834, var noget sen i sin Vækst og Fremgang, tilskrev Forældrene, at han var kommet til Verden i hin sorg­ fyldte Tid, da ogsaa deres ældste Barn blev taget fra dem ved Døden.