JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

162 Af et Brev af 17. Maj 1833, hvor han s H u stru faar sig en »Sladder« med sin Veninde fra Ønslev P ræ stegaard Char­ lotte G rundahl, erfarer vi: »Hvad vores Sundhedstilstand an- gaar, saa er den ju st ikke den bedste; n a a r jeg und tager mig selv, som hidindtil h a r ho ld t mig ret brav, saa sk ran tes her egentlig meget ofte. Min Mand veed Du nok, h a r altid været svag, og dertil kom , at h an for et P a r Aar siden fik en Finger kn u st og blev flere Gange skaaret, som h a r efterladt saadan en slem Svækkelse i A rm en e. . . .« Hendes Mand fik altsaa i 1830 eller 31 en F inger knust. Det skulde da vel ikke være i den Presse, h an arbejdede paa allerede i 1828, og som dengang næ sten var færdig? I alt Fald hæ nd te det ham mere end 30 Aar senere, at en Faldpresse ram te en Finger, der foruden de øjeblikkelige L idelser tog lang Tid med nogenlunde at sættes i Stand og siden endda ved mange Lejligheder kunde volde h am Smerter. Det var jo ikke saa aldeles til at stole paa, hvad h a n ytrede til F rederik den Sjette om en anden af ham opfunden Presse, som h an havde paa Udstillingen i 1834 (?). Kongen spurgte nemlig, om h an ikke var bange for, at den skulde slaa ham , saaledes som den med hvert Sving bevægede sig imod han s Hoved, der ju st sad i et Udsnit af Svinghjulet. »Nej, Deres Majestæt, den slaar ikke sin Fader!« »Ho, ho,« blev den gamle Konge ved at le: »Hører I, hvad h an siger: den slaar ikke sin Fader.« M indre heldigt kom h an fra det, da h an ved en Audiens blev spu rg t af Kongen: »Har han været Militær?« »Nej, Deres Majestæt, det h a r jeg aldrig været, og det brød jeg mig heller ikke om at være!« Det tog den jo stæ rk t m ilitaristiske Konge ham meget ilde op, gik omkring et sto rt Bord, som h an ellers støttede sig til; og da Dalhoff et Øjeblik blev staaende og ven­ tede Svar paa sit Andragende, hvorm ed h in t Spørgsmaal ikke havde det ringeste at gøre, fik h an ved et h u rtig t lille Buk bestem t at vide, a t h an kunde gaa sin Vej. Den 10de August 1833 — sandsynligvis før denne T il­ dragelse! — blev J. B. Dalhoff »antaget og bestilt til at være Hofguldsmed«. »Thi skal han,« som det videre hedder i Be­ stallingen, »være Os som sin absolute og souveraine Arve-Konge og Herre, efter desforuden han s allerunderdanigste P ligt og