JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

163 Skyldighed, lydig, hu ld og tro, Vort og Vort kongelige Arve- huses Gavn og Bedste med største Flid søge, vide og ramm e, al U troskab, Skade og Fo rdæ rv derimod af yderste Magt og F o r­ mue hindre, forekomm e og afværge, saa og, hvad han fornem ­ mer at ske til vor P ræ judice, Os straks uden nogen Undseelse tilbørligen a ab e nb a re og give tilkende. F o rresten ha r h an sig saaledes at skikke og forholde, som det en æ rekæ r og oprigtig Hofguldsmed egner og an staar, h an og agter at forsvare og være bekendt, efter den allerunderdanigste Troskabsed, han Os derpaa h a r aflagt. løvrigt skal denne Vor allernaadigste Bestal­ ling ikke give h am Adgang til nogen Fritagelse for personlige og borgerlige Tyngder, som ellers kunde hvile paa ham . Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, den 10de August 1833. Under vor kongelige H aand og Segl. F rederik R.« Det var ikke saa lidt, h an skulde love og aflægge T ro ­ skabsed paa. Man tæ nker sig næppe, at en saadan Titel skulde medføre saa m ange Forpligtelser, ud tryk te i saa overdaadigt mange Ord. Vi vilde jo tænke os, at det enten var en blot Titel eller en Tilkendegivelse af, at h an m aatte agtes for saa duelig og paalidelig, at Hoffet vilde henvende sig til ham , n aar den havde Brug for en Mand i hans Fag. Men det er jo ligesom de øvrige T itler og Rangklasser ikke uden Held beregnet paa at kny tte Mennesker med Indflydelse i forskellige Klasser saa­ ledes til den Enevoldsmagt, som Kongerne havde tillagt sig, at Forsøg derimod ikke let skulde lykkes. Dersom denne Udnævnelse betød noget for J. B. Dalhoff — og h an kund e jo have afvendt den, dersom han ikke vilde have den — m aatte det sikkert være dette, at den slog yder­ ligere fast, hvad h a n var og vilde være som Udgangspunkt for alt, hvad h an skulde arbejde og ud rette: Haandvæ rker, Guld­ smed. Plan kunde forresten spøge med, at han havde Hof baade for og bag — nem lig den sidste Stavelse i hans Navn. I V irke­ ligheden var h an vel saa lidt Hofm and som nogen kunde være: Hof uden Handsker! 11*