JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

5 »Dalhoff, Peder, m in salig Fader, født i Horsens (1699) af en fattig dansk Skoleholder Herlov D a lh off1), (som i sine unge Aar havde været Parykmagersvend og Tompeter paa Flaaden, fra hvilken sidste han fik Pension), den T ids største Regnemester i Horsens. Hans Moder, hvis Skilderi jeg ejer, hed Cathrine Svendsen, som i sit langvarige Enkesæde ernærede sig og sine med at sy og vadske om ­ liggende Præsters Pibekraver. Han dep on ered e2) fra Horsens Skole 1720. Tog de 2 andre Exam ina i de to næste Aar. 1722 fik han Condition hos min Morfader S tu tem ester3) Schæfer ved Frederiks­ borg og læ ste for hans 3 .yngste Sønner, m ine Halv-Morbrødre. F or­ lovede sig med hans æ ldste Datter, min Moder, Christine Sophie. Prædikede nogle Gange for Friederich den 4de. Blev uventet til­ sendt en L iste paa 5 Præstekald fra Kongen, at han maatte udvælge, hvilket han vilde; men undskyldte sig med, at han var kun 24 Aar. Hvorpaa Kongen svarede den gam le Stutemester: vi kan gøre ham gammel nok. Derpaa udvalgte m in Fader af Kærlighed til sin Fødeby H orsens-H ospitals Kald og Forstad Menighed. Hid kom han og min Moder 1724, og jeg af dem 1725 den 29de Juli. Her var han elsket og æret af alle; men min Moders Lyst til at bo nærmere sin Fader og Søskende voldte, at han søgte om Slangerup Sognekald i Sjæl­ land; der blev han og Sognepræst 1729 saavel som og til Annexet Ufvelse. Dette ulykkelige Slangerup skilte min overilede Fader ved al sin Munterhed, ved Helbred, ved Liv; saa at han efter 3 Aar døde Paaske-Morgen 1732». Der er fortalt meget i disse faa Ord: om den danske Skole, som, modsat den latinske, maatte nøjes med en fhv. Trompeter, der dog i dette Tilfælde blev den største Regnemester i Hor­ sens — i hvilken Værdighed hans anden Søn Jonas, som for Resten blev Guldsmed, skal have slægtet ham paa; om den stak­ kels Enke, der slog sig nøjsomt igennem adskillige Aar, inden en af de Præstekraver, hun havde syet saa mange af til »om­ liggende« (omboende) Præster, kom til at pryde hendes Søn; om denne Søn, hvis Fattigdom havde knappet Studierne af til saa kort Tid, at han maatte nøjes med et »non«, men hvis Vel­ talenhed, i Forbindelse med Svigerfaderens Indflydelse, dog skaffede ham en forholdsvis glimrende Løbebane, indtil den endte saa sørgeligt i det »ulykkelige« Slangerup. Her, hvor i Aarhundredet forud vor store Psalmist Thomas Kingo havde ’) Han døde % 1702, 3372 Aar gi., »af den grasserende hidsige Feber«. 2) Blev Student. 8) Ved Stuteriet.