JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

100 8 Dage h a r ligget Sne p a a Gaderne. Kakkelovne veed m an he r ikke hvad er, og i de fleste Huse er Beboelsesstue, Køkken og V inkæ lder i eet, og m an sidder da m id t imellem V intøn­ derne og Skorstenen og spiser, imedens hele Loftet hænger fuld t af røget Kød og sligt. T riest er i Henseende til Gadernes Reelhed en særdeles sm uk Stad. Alle Gader ere belagte med store Kvaderstene. Af Bygninger udm æ rk er sig især Børsen og nogle and re H a n ­ delshuse, og af K irker især den grækiske og en Jesu itter. Da Grækerne ju st h a r h a ft deres P aaske i disse Dage, saa h a r jeg b ivaanet de fleste af deres Ceremonier. Skønt deres Gudstje­ neste ogsaa næ sten b estaar i lu tte r Ceremonier, saa behager de mig dog lang t bed re end de katho lske. K irken er indvendig den pragtfuldeste, jeg endnu h a r set, og, i Stedet for Katholik- kernes Helgener og kronede Mutter Gottes, ser m an her lu tter Malerier af det nye T estam ente i den ene Ende og i den anden af det gamle, ku n af Abraliam s Historie. I Stedet for Katho- likkernes m ange Ceremonier med M onstrantsen, gør de her de samm e med Bibelen. Her er for næ rvæ rende T id 4200 Grækere i T riest. Da Du af m it sidste Brev har-erfaret, a t jeg dog var rejst til Rom, h aab e r jeg ogsaa, at Du ikke h a r gjort Dig videre Umage med a t skikke den sidste Ansøgning i Akadem iet eller skikket m ig flere Penge. Kuns Beviset fra Akadem iet i W ien kunde Du forevise, m en ikke lade dem beholde. Hils Doktor Garlieb, at, hvis han, som h an h a r lovet, vilde give m ig nogen Anbe­ faling eller kun s Adresse til nogen i Genf, da vilde det være m ig meget kæ rt, da jeg næste F o ra a r h a ab er a t være der. Jeg slu tter m ed mange H ilsener til Foræ ldre, Søskende og, ikke at forglemme, m in W ilhelm ine. Ingen Steder h a r jeg haft mere H jemve end her, n a a r jeg ser Søen, især da der er gaaet flere danske Skibe af. Daglig er jeg bekym ret for, at Fader, hvor svag h an og er, endnu m aa fo rrette et saa m øjsom t Em ­ bede, o! kund e jeg dog engang faa en Skrivelse direk te hjemm e fra, hvori de alle skrev m ig noget, og erfare, at F ad er atter var fuldkomm en frisk. Jeg tvivler ikke, at det er Dem kæ rt straks at erfare, at det gaar m ig vel, m en i hvilken Grad det glæder m ig at faa et Brev, k an De dog ikke forestille Dem;