JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

420 saa ta k k e r h an dog nu (85 Aar) Gud for, at h an h a r levet, som han har, i denne Henseende«. Men Opgaverne var der, og som de, den ene efter den anden, lagdes frem for h am — stundum som af sig selv, stundum af Mennesker, m aaske endog med ikke lidet T ry k — , tog h an dem op og arbejdede m ed dem, ikke m indst i vaagne T im er 0111 Natten, indtil de vand t nogen Skikkelse og kunde sættes paa P ap iret, tit ogsaa p a a D rejer­ bænken, der fra Barndomm en af laa ham særligt næ r; dér kunde h an saa godt faa F o rm paa rund e Genstande. T il de tekniske Opgaver søgte h an saa sn a rt som m uligt at faa Mo­ deller, hvo rpaa h an p rak tisk kunde prøve sine T ank er. Men baade det ene og det andet skete, 0111 end ikke uden mange Fød selssm erter, saa dog »med Liv og Lyst«. Arbejdet v a r for ham saa n a tu rlig en T rang som Væksten for P lan ten , som Livet for a lt levende. Og det laa ham altid for H aanden eller for T anken , fra hvad Side og fra hvilket Om raade det saa kom . »En saadan Alsidighed kan have sine F a re r og havde det vel ogsaa for h am selv, th i den, der h a r m ange Jæ rn i Ilden, b ræ n ­ der somme; m en m an k an ogsaa forstaa, at der var B rug for en saadan Alsidighed i et Land, der skulde gaa over fra saa godt som udelukkende Agerdyrkning til ogsaa at drive Indu stri, og at h an kunde være paa sin P lad s ved Grundlæggelsen af og und er den første Arbejdstid i en Forening, der netop skulde virke i dette Øjemed.« (Mindetalen 1900). Saa meget mere, n a a r alt dette spredte — hvor h an end virkede det, i eller ud en ­ for nogen Forening — havde een og samme G rundtanke, den at gøre det gode o: det fra alle lave L idenskab er og egoistiske Beregninger rensede, alt det, der hos h am kunde ud springe til Menneskers, derib land t ogsaa han s egen, Foræd ling af den inderste Kilde, som h an havde fælles med T ho rvaldsen : »den store, store Kæ rlighed — i K ristus Jesus«.