JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

406 h an skulde løse, enten af techn isk eller kun stn erisk Art, spurgte h an altid sig selv: hvorledes vilde Naturen gøre de tte? hvad der da i Grunden vil sige: hvorledes gør N atu ren dette? th i der er jo ingen Tvivl om, at N aturen hv ert Ø jeblik, ja og i m ind re end et Ø jeblik løser uendeligt samm ensatte Opgaver, hvo raf vi ku n h a r at gøre m ed enkelte isolerede Led, som vi

Laag til Opsatsen S. 213 efter J. B. Dalhoffs Tegninger af Guldsmedearbejder. Man vil undres over, hvor meget de overfor hinanden staaende Figurer ligner hinanden, skønt der ligger et halvt H undredaar imellem deres Tilblivelse.

møjsommeligt og langsomm eligt skal søge at komm e til Ende med. Saadan som han forstod at se paa et T ræ , med eller især uden Løv, eller paa den m indste P lan te, en flyvende Spurv, en svømmende And o. s. fr., læ rte h an baade, hvo rdan Armen paa en Maskine skulde bevæge sig, hvo rdan en Baad kunde drives frem o. 1., men ogsaa, hvor T uden skulde sidde paa en Kande, og hvordan H anken paa en T hepotte skulde bøjes. Og det skønne viste sig da ogsaa her at være det gode, det tjenlige: