IstedgadeOvergiverSigAldrig

15

som det kunde. En Betjent kiggede i Forbifarten paa det, de andre kiggede paa og forlod Stedet med et skævt Smil uden a t foretage sig noget. Det kunde tids nok ske efter Tyskernes Ordre. Siden den 9. April havde Aviserne nydt saare lidt An­ seelse. „De sprang efter Tyskernes Pibe, og der stod det samme i dem allesammen.“ De rent tyske Meddelelser blev gennemgaaende behandlet lige som Tyskerne selv, man sprang dem over, gav dem den kolde Skulder. Disse Medde­ lelser var dog ofte et Studium værd, fordi de i deres ubehæn­ dige Affattelse røbede et og andet. Det forstod den illegale Presse, og over denne fik Publikum sin egentlige Oriente­ ring. De maskinskrevne Ark blev pløjet igennem fra første til sidste Linie og troet som Guld. Alt taget i Betragtning var Meddelelserne ogsaa forbløffende korrekte. Cirkula­ tions-Opfordringen til Publikum blev promte fulgt. Ingen holdt sig tilbage af F rygt for a t komme i Fedtefadet. Den sidste Læser i Kæden modtog ofte kun nogle Laser plettet af snavsede Fingre og Kaffesurrogat. Men først og frem­ mest orienteredes Folk af den dansk-engelske Radio. Yder­ mere aflyttede gamle sprogkyndige Sailors, hvad der fore­ kom paa Engelsk, og lod omgaaende Nyhederne gaa videre. Som Ild i tø rt Græs udbredtes de over hele Kvarteret. Den 11. Maj gik det fra Mund til Mund med uskrømtet Begejstring: — Nu er vi ogsaa kommen med! En Repræsentant for General Eisenhower havde i Radioen sagt, a t Danmark herefter skulde behandles som Allieret paa Grund af sin Modstandsvilje. Det var en stor Dag ikke mindst for dem, der var tilknyttet Modstandsbevægelsen. Sabotagen var dermed „legaliseret“.