IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 64 —

imod Bestemmelserne i PI. i. Januar 1842 om, hvorledes indenlandske Skibe skulde stoppe ved Helsingør, og at Fabrikant Feilberg ønskede et Andragende til Regeringen om nogle Lettelser for Industrien i Toldafgifterne. D et blev imidlertid ved at fremsætte Ønskerne, men derfor savnede Komiteen i sin forste T id ikke A rbejde. Den merkantile Industriforening havde skabt en voxende Aktieselskabs- bevægelse, og det er derfor naturligt, at Handelskomiteen som den nævnte Forenings Fortsæ ttelse fik forskjellige Planer til Oprettelse a f saadanne Selskaber til Betænkning. Dekupør H. P. Frederiksen forelagde den allerede i Decem ­ ber 1840 en Plan til et Træskjæreri, i Januar 1841 fulgte Bogholder G . Schrcim med Forslag til Oprettelse af et Jern­ baneselskab, og i 1842 indsendte Kjøbmand N. Bache i Roskilde en Plan til et Aktieselskab for An læ get af en Ci­ koriefabrik. Betegnende er det imidlertid, at da Bogholder G. Schrnm i 1843 foreslog Oprettelsen af en Laane- og D iskontokasse for Industridrivende, blev hans Forslag ikke forelagt Handelskomiteen, Repræsentantskabet nedsatte et særligt Udvalg til Sagens Behandling. Efter A vgu st 1842 spillede Handelskomiteen i det Hele ingen Rolle. En af den efter Repræsentantskabets Opfordring nedsat Kom ite for A fholdelsen a f en Julebasar opløste sig nemlig paa denne Tid, for at A fholdelsen a f Julebasarerne, der gik under Navnet Prøvebasarer, kunde blive behandlet sammen med Sporgsmaalet om Oprettelsen a f den permanente Basar, som den merkantile Forening havde erhvervet Koncession til/^i een Kom ite direkte under Repræsentantskabet. Hermed var Handelskomiteens Virksomhed væsentlig af­ sluttet, og vi skulle nu gaa over til at se, hvorledes Industri-