IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 18 -

naaede Efterretningen ham om hans Faders Død (19. Avgust 1827); det stillede sig levende for ham, hvorledes Faderen stadig havde foreholdt ham kun at blive Haandværker, og han lovede sig selv, at saaledes skulde det ske. Et Par Handsker, han tilfældig i dette Ojeblik bar, tog han af og kastede fra sig, for hermed ligesom symbolsk at slaa sin Beslutning fast, og der har ikke senere været Handsker paa hans Hænder. Dalhoff afskar sig dog ikke herved fra at kunne optræde som kunstindustriel Haandværker; 1828 ansøgte han om at blive Mester i Guldsmedelavet, saaledes at han tillige »som Kunstner« fik Ret til at arbejde i alle saavel ædle som uædie Metaller, og i Februar 1829 tilstodes hans Ansøgning. Han holder sig heller ikke tilbage fra at være Lærer ved Kunst­ akademiet, men han er fra nu af ganske anderledes Haand­ værker end tidligere. Al hans Digten og Tragten gaar ud paa at gavne Haandva:rket og Haandværkerne; den 1. No­ vember 1828 gav »Læreren i Ornamentmodellering ved Akademiet for de skjonne Kunster, J . Dalhoff « 10 Rd. som forste Bidrag til en Præmiefond for Eleverne i Institutet for Metalarbejdere. Dygtige og fremadstræbende Haand­ værkere var hans Ideal, men til Lavshaandværkerne som saadanne saa han skjævt. Paa sin Rejse havde han faaet Modbydelighed mod det ziinftige Lavsvæsen, og det falder derfor naturligt, at da han i 1837 paa en Rejse i Tyskland havde fattet Tanken om at stifte en dansk Industriforening, henvendte han sig herom ved sin Hjemkomst til en af den polytekniske Læreanstalts Professorer, den med ham næsten jævnaldrende G . Forchhammer , som han særlig kjendte. Og Foretagendet interesserede. Men det var jo ogsaa, som vi