IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 17 —

udstillingers fornemste Virkning ses i at »bevirke en Til­ nærmelse mellem Kunsumenterne og Producenterne*. Be­ tegnende er det ogsaa, at skjondt den Mand, der ovenfor er nævnt som Industriforeningens Stifter, Hof-Guldsmed J , B . Dalhoff , væsentligt er en Kunstindustriens Mand, betones den kunstindustrielle Udvikling slet ikke ved Foreningens Oprettelse, og det endskjondt Kjøbenhavns Snedkere, tilskyn­ dede af J . Lasenius K ramft, omtrent samtidig oprettede en særlig Tegneskole for deres Fag. Det kan ses som et Tidens Tegn, at Hetschs Navn ikke findes under Indbydelsen til Industriforeningens Stiftelse. Det var Industrien og den tekniske Kundskab, som ved denne Lejlighed efter nogen Tids Trolovelse indgik Ægteskab for at drage ind i et kun tarveligt Hjem; om en kunstnerisk Udstyrelse af det kunde der endnu ikke være Tale. Da i sin Tid »Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse« opfordrede ogsaa Bedrestillede til at sætte deres Born i Haandværkslære, meldte blandt Andet Præsten Peder Dalhoff i Ønslev paa Falster sig, og hans Son Knud Plesner Dalhoff blev i 1807 under Selskabets Tilsyn sat Gørtlerlære. En anden Son kom faa Aar efter i Snedker- lære, og endelig blev Jorgen Balthasar Dalhoff (f. 11 No­ vember 1800) 1815 sat i Guldsmedlære. Da han 1 1820 blev Svend, havde han alt Ord for at være en af de bedste Gravører og Ciselører i Kjøbenhavn, hvorfor han ogsaa snart efter blev Lærer ved Institutet for Metalarbejdere, og da han i Aarene 1824—1827 foretog sin forste, store Uden­ landsrejse, søgte han i Rom, Pompeji og Paris navnlig at udvikle sin Sans for Form og Dekoration, ja omgikkes med Tanken om fra Haandværker at blive Kunstner. Men da 2