IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 14 —

indsnævrende Baand, ligesom dæmrede i Luften. Den maatte komme, Tanken skulde blot udtales, og den blev da ogsaa udtalt af den ovenfor nævnte Hof-Guldsmed J . B . Dalhoff, der herved blev Fader til den i 1838 stiftede Jndustriforening i Kjøbenhavn, hvis Historie i de nu til­ bagelagte 50 Aar nedenfor skal skildres. Men inden vi gaa over hertil, skal Opmærksomheden henledes paa, at den industrielle Udvikling, der førte til Industriforeningens Stif­ telse, ikke udelukkende blev paavirket og fremmet fra polyteknisk Side eller med andre Ord ikke udelukkende sugede Næring af det ved Ørsteds Geni saa stærkt dyrkede Studium af Naturvidenskaberne. Kunstens Indflydelse gjorde sig ogsaa gjældende, skjondt langtfra i samme Udstrækning. At Kunsten og Haandværket paa denne Tid stod i nær og inderlig Berorelse, kunde man strax tro, naar man hører, at Professor G. F. Ursin i 1826 begyndte et gjennem en Aarrække vedvarende Magasin fo r Kunstnere og Haand­ værkere, og at Fabrikant J . P. F. Hertzsprung i 1830 fik oprettet et af Regeringen og den polytekniske Læreanstalt støttet Læseselskab for Kunstnere og Haandværkere. Dette er imidlertid kun Øjenforblindelse. Kunstnere kaldtes efter Datidens Sprogbrug visse Arter af Haandværkere, der væsentlig stod udenfor Lavene, og hvis Fag krævede be­ tydelig manuel Dygtighed. Da C. Nyrop i 1827 følte sig trykket af sin lange Læretid, skriver hans Fader, den gamle Provst, trøstende til ham, at hans Mester, J . G. Schwartz havde rost ham og sagt, at han »lovede sig en Kunstner« af ham. Magasinet og Læseselskabet for »Kunstnere og Haand­ værkere« godtgjøre kun yderligere, hvilken Fond af voxende