IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 13 — sig simpelthen ikke afficere af dens Bud. A f Oppositions­ manden A. F. Tschernings efterladte Optegnelser fremgaar det saaledes, at han 1837 1 Paris var sammen med ikke faa danske Haandværkere, han nævner Snedker H. P. Frederiksen og Bager C. Nielsen. Paris var just et Sted, hvor »de Revolutionæres Korruptionsforsøg« kunde forventes, og dog træffe vi just fra denne Tid et stadigt voxende Antal lavsoplærte Haandværkere her, der ikke besøgte denne By som ziinftige Haandværkssvende, men i længere Tid tog Ophold her for at tilegne sig fransk Haand- færdighed eller vinde indgaaende Oversigt over et eller andet Fag. H. P. Frederiksen arbejdede her som Snedker og Dekupør fra 1833—1837, og Drejersvenden Camillus Nyrop uddannede sig her som kirurgisk Instrumentmager fra 1836 til 1838. Det er i det Hele interessant at se, at Haandværket nu blev perfektibelt. Det rekruteredes ikke længer kun af de laveste Klasser. C. Nyrop var en Præstesøn, ligesom den noget ældre J . B . Dalhoff\ betegnende er det ogsaa. at Drejersvenden J . P. Griine , der fra 1825 til 1833 havde besøgt saa godt som alle Evropas Lande, efter sin Hjemkomst ernærede sig som Litterat, naturligvis i frisindet Retning. Indenfor Haandværkets Kreds var der opvoxet en Slægt, der med Forventning fulgte den Kamp, Oppositionens Ledere førte for Frihed i Samfundet, og som i denne Retning som i saa mange andre naturligt sluttede sig til de fra den polytekniske Læreanstalt ud- gaaede Kandidater, hvis Navne vi senere ofte ville faa Lej­ lighed til at anføre. En Forening til Industriens Fremme, hvor Kræfterne kunde mødes frigjorte fra de enkelte Lavs