IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

- 135 —

Lund kom istedenfor Marius Gad og Oliemøller P . Olsen istedenfor Urmager Kyhl, ikke at tale om, at Kammerraad J. W. E. Winther, der var Sjælen i hele den industrielle Toldbevægelse, blev valgt istedenfor Foreningens Formand, Docent Holmberg , der blev forste Supleant og kun slap ind, derved at Hof-Forgylder P . C. Damborg afslog' at modtage det paa ham faldne Valg. Med kun 8 af 14 Stemmer blev Holmberg derpaa paany valgt til Formand, men Fabrikejer B ing , der havde været Beskyttelsens Talsmand, blev Næst­ formand istedenfor Kayser. Det var en rask pulserende Flod, der strommede ind over Foreningen, og skjondt den ikke direkte angreb V ete ­ ranernes Rækker, er det dog naturligt, at de Tid efter anden udtyndedes. I Avgust 1864 døde saaledes Hof- Kunstdrejer J. G. Schwartz og i September s. A . Professor G. F. Hetsch} og her kan endnu tilfojes, at Hof-Guldsmed Dalhoff afslog at modtage Gjenvalg i 1865, at Tømmer­ mester Kayser og Professor Nyrop udtraadte i 1866, og at Hof-Blikkenslager Fritz Meyer i samme Aar ikke modtog Gjenvalg. F. Meyer havde været Repræsentant uafbrudt fra Foreningens forste Tid, og han var den sidste af Industri­ foreningens Stiftere i Repræsentantskabet, men det maa ogsaa erindres, at den i Juli 1863 havde bestaaet i 25 Aar. Den Maade, hvorpaa dens Jubilæum fejredes, viser imidlertid, at Foreningen paa denne Tid ikke havde nogen særlig Op­ gave og ikke blev styret af nogen fast Vilje. I et Møde den 5 Maj 1863 vedtog Bestyrelsen at an­ mode Formanden, Næstformanden og Inspektøren, Dhrr. Holmberg, Kayser og Damborg, om at træde sammen for at overveje, paa hvilken Maade Foreningen bedst kunde