IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 118 —

mangeaarige Kjendskab til alle de med Næringssporgsmaalet beslægtede Forhold«. Der var kun to af Repræsentant­ skabets Medlemmer, der tog et Forbehold, Klejnsmed Cumann og Kobbersmed J. Fugmann; de vilde have, at Duelighedsprøver for Mestere og Svende paa en eller anden Maade skulde bibeholdes, men med dette løse Forbehold skrev ogsaa de under. Næringsloven, der gjorde de Mtillerske Udkast til Virke­ lighed, fulgte hurtigt efter. Den 29 December 1857 under­ skrev Frederik VII Loven, og hermed ender en Periode. Hvad der havde ulmet i Industriforeningen lige fra dens Stiftelse, brændte nu i klar Lue, og navnlig maa det siges, at de Grundsætninger, der særlig i 1847 kom til Orde, da der begyndte et polyteknisk Tidsrum i Foreningen, nu vare trængte sejerrigt igjennem. Men Polyteknikerne vare saa godt som ikke længer tilstede i Foreningens Repræsentant­ skab. Kayser var endnu Formand, men det var hans sidste Aar, og ved Siden af ham stod kun P . J. Winstrup. Wilkens havde trukket sig tilbage i 1849, Industriudvalget, for hvilket han var Formand, havde erklæret sig misfornojet med den Maade, hvorpaa han havde behandlet en Sag an- gaaende nogle franske Feltrekvisiter af Jernblik, som Krigs­ ministeriet havde tilsendt Foreningen for at erfare, om saadanne kunde gjores her i Landet, og den sjællandske Jernbanes Fortsættelse fra Roskilde til Korsør levnede ikke Rothe Tid til at bevare sit Sæde i Repræsentantskabet. Han udtraadte i 1854, og med ham svandt paa en vis Maade den polytekniske Glans, der nu i en Række Aar havde hvilet over Industriforeningen. Den Generalforsamling i September 1854, der tiltraadte Kay sers Beklagelse af, at